CEPOS logo

Indfør brugerbetaling på 135 kr. for lægebesøg

Udgivet d.

14. november 2017 - 14:18

Analyse

Brugerbetaling

Sundhed

CEPOS-analyse, der viser, at en indførsel af brugerbetaling for lægebesøg på 135 kr. pr. besøg (svarende til gennemsnittet i Norge og Sverige) vil give et samlet provenu på 2.6 mia. kr.

”Det danske sundhedsvæsen er under pres. Der er imidlertid flere håndtag, man kan dreje på for at håndtere presset på sundhedsudgifterne. Indførsel af brugerbetaling er et af dem. I Danmark ville det have to effekter: En provenueffekt og en adfærdseffekt. Provenueffekten fremkommer ved, at der kommer flere penge i statskassen som følge af, at danskerne ville skulle betale for at gå til lægen. Adfærdseffekten fremkommer som følge af, at indførsel af brugerbetaling bevirker, at man går mindre til lægen. Når færre går til lægen, vil det frigive ressourcer, der kan anvendes andetsteds”, udtaler Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef, CEPOS.

”Indførsel af brugerbetaling bliver ofte afvist med henvisning til, at det vil have negative fordelingsmæssige konsekvenser. Internationale studier konkluderer imidlertid, at brugerbetaling nok reducerer antallet af besøg, men ikke påvirker intensiteten (dvs. omfanget) af behandlingen”, udtaler Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef, CEPOS.

”Det anbefales, at provenuet går til lavere indkomstskat. Hvis provenuet indgår i sundhedsvæsenets budget, vil det indebære, at staten blot får en ny indtægtskilde på trods af, at vi allerede i dag har verdens højeste offentlige udgifter og skattetryk. Det anbefales derfor, at provenuet går til lavere indkomstskat, således at pengene tilbageføres til borgerne. Derimod kan den offentlige sektor beholde den budgeteffekt, der opstår ved færre lægebesøg. Denne budgeteffekt kan anvendes på at øge kvaliteten af sundhedsydelserne”, udtaler Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef, CEPOS.

Norstat har gennemført en rundtspørge blandt spidskandidaterne til KV17. 40% af kandidaterne i blå blok støtter indførsel af brugerbetaling på lægebesøg. 

Resultatet af rundspørgen ligger til download øverst til højre.

Hent Analysen

CEPOS-analyse, der viser, at en indførsel af brugerbetaling for lægebesøg på 135 kr. pr. besøg (svarende til gennemsnittet i Norge og Sverige) vil give et samlet provenu på 2.6 mia. kr.

Relateret artikel

Her er kommunerne, der passer bedst på skatteborgernes penge - og dem, der ikke gør

15. oktober 2025

Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare ca. 32,8 milliarder kroner - ca. 8 procent af deres samlede nettodriftsudgifter - hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2024 var Vejle.

Relateret artikel

Så gode eller dårlige er danske skoler til at løfte elevernes faglige niveau

14. oktober 2025

Ny CEPOS-analyse afslører store forskelle i skolernes evne til at løfte eleverne fagligt – se, hvor dit barns skole ligger.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed