Udgivet d.
24. januar 2019 - 10:11
Analyse
Fordeling
Omvendt, hvis en person, der har en indkomst på f.eks. 300.000 kr. om året før skat, får en højere indkomsts, vil uligheden derimod falde.
”Det vil sige, at hvis en gennemsnitlig enlig LO-arbejder i lejebolig uden særlige fradrag, der tjener ca. 33.300 kr. om måneden før skat, får en indkomststigning, så vil det bidrage til en stigende ulighed i samfundet. Så også indkomstfremgang hos dem, der må siges at være ’almindelige’ danskere, vil påvirke uligheden. Det er altså ikke kun tilfældet for dem på direktionsgangen,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Hvis en person, der tjener knap 400.000 kr. eller mere om året før skat får en indkomstfremgang, vil det medføre, at uligheden i Danmark stiger. De knap 400.000 kr. er dermed vendepunktet for, hvornår øget indkomst øger uligheden, viser denne analyse. Ulighed er målt ved Gini-koefficienten.
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.
Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern
