Udgivet d.
10. juli 2019 - 11:28
Debat
Klima
Journalist Jesper Løvenbalk Hansen vil i Informations leder den 8. juli gerne tage Cepos i skole. Men han demonstrerer mest, at han ikke forstår EU’s CO2-kvotesystem.
Hansen kritiserer, at Cepos har »været i offensiven med budskabet om, at det hverken kan betale sig at køre i elbil, skære ned på danskernes flyrejser eller producere grøn strøm«. Han misforstår dog noget.
Problemet med elbiler er ikke kvotesystemet, som rent faktisk øger CO2-gevinsten ved elbiler. Det er snarere, at elbiler er en samfundsøkonomisk dyr måde at sænke udledningerne på.
EU’s kvotesystem gør selve kørslen i elbiler CO2-neutral. Også når det gælder tilskud til grøn strøm og flyrejser inden for EU, er kvotesystemet grundlæggende skruet sådan sammen, at det kun påvirker prisen på kvoter, ikke mængden af kvoterne. Og i sidste ende er det mængden af kvoter, som afgør CO2-udledningen.
Hansen hævder dog også i lederen, at i denne mekanik er der »blevet rettet op på med en reform af EU’s kvotesystem«. Men det er en misforståelse af reformens omfang.
Der er indført en mekanisme i kvotesystemet, som på kort sigt giver et vist slør i systemet. Tilskud til grøn strøm kan overgangsvis føre til en vis CO2-reduktion frem for slet ingen. Annulleringen af en CO2-kvote behøver ikke føre til en præcis tilsvarende CO2-reduktion. Den kan både blive større og mindre.
Men på længere sigt, når kvoteloftet bider hårdere, vil det igen være sådan, at støtten til vedvarende energi ingen varig effekt har på udledningerne. Annulleringen af en CO2-kvote vil få udledningerne til at falde tilsvarende inden for kvotesystemet.
Reformen af kvotesystemet har gode sider, men bivirkninger. Det havde været bedre, hvis hele dens kvotereduktion havde været ubetinget frem for til dels at afhænge af ovennævnte mekanisme.
Det er da også usandsynligt, at den nuværende indretning vil stå til evig tid. Det Europæiske Råd har allerede truffet en beslutning om at udvide kvotesystemet med transportsektoren.
Hansen burde samtidig overveje styrken i et ræsonnement, der dybest set bygger på, at Danmark bør subsidiere grøn energi – alene med det formål for en tid at manipulere med en mekanisme for CO2-kvoter.
Som udgangspunkt er det en god idé at omlægge bilafgifterne til ægte trængselsafgifter, men det kræver, at teknologien kan håndtere, at afgiften varierer med tid og sted.
Klimafremskrivningen bliver kaldt en fiasko. Men skandalen er de forhastede politiske aftaler. Lektionen bør være, at klimapolitikken ikke skal styres efter tilfældige udsving i opgørelserne frem mod arbitrære mål i et givent år.
100 kr.
