Udgivet d.
31. december 2005 - 15:20
Analyse
Skat
Den danske marginalskat (ca. 63 pct.) for personer med højere indkomster er blandt de højeste i OECD Lande som USA (43 pct.), Schweiz (43 pct.) Tyskland (47 pct.) og Storbritannien (48 pct.) har betydelig lavere marginalskatter for højindkomstgruppen. Sammenlignet med andre lande er de danske marginalskatter derimod ikke høje for personer i lav- og mellemindkomstgruppen (hhv. 43 og 49 pct.). Den øverste marginalskat i Danmark kan nedbringes til ca. 42 pct. med et råderum af en størrelse svarende til det Velfærdskommissionen angiver (ca. 30 mia.kr.). Hvis råderummet øges med ca. 15 mia.kr. ekstra (fx ved sanering af fradrag eller inflationsregulering af overførsler) kan den øverste marginalskat reduceres til 40 pct. Dermed vil alle beskæftigede betale 40 pct. i skat af den sidst tjente krone, og marginalskatten ville blive blandt de laveste i OECD. En lavere marginalskat vil øge incitamentet til at arbejde ekstra og til at tage en længere uddannelse. Herudover vil det danske skattesystem være forenelig med en målsætning om at tiltrække højtuddannede internationalt orienterede lønmodtagere.
Den danske marginalskat (ca. 63 pct.) for personer med højere indkomster er blandt de højeste i OECD Lande som USA (43 pct.), Schweiz (43 pct.) Tyskland (47 pct.) og Storbritannien (48 pct.) har betydelig lavere marginalskatter for højindkomstgruppen.
Institutioner former politik. Det er et tema, som optager os en hel del her på stedet, hvor vi interesserer os for public choice og konstitutionel økonomi. Gode institutioner – dvs. nogle der giver politiske beslutningstagere gode incitamenter – har gode
Skattekrigen mellem USA og EU er tilsyneladende ovre. Den blev udløst af EU’s minimumsskat på bl.a. udenlandske datterselskaber, hvis moderkoncern ikke betaler mindst 15 pct. i skat af det regnskabsmæssige overskud.
