Et velfungerende karakter- og bedømmelsessystem med høj grad af uafhængighed, retfærdighed og tillid til resultaterne er en afgørende faktor for at have en effektiv uddannelsessektor, der bidrager til at løfte elevernes faglige niveau mest muligt og derigennem på længere sigt bidrager til vækst og velstand i samfundet. Derfor er det vigtigt, at elevernes karakterer udelukkende er baseret på objektive ensartede krav til deres faglige niveau. Det er således bekymrende, at man på landets gymnasiale uddannelser ser en tendens til, at der oftest gives højere årskarakterer, end hvad eleverne opnår til eksamen (prøvekarakter). I særdeleshed er det bekymrende, at forskellen mellem årskarakterer og prøvekarakterer varierer betydeligt mellem skolerne. Derfor ser vi i denne analyse nærmere på mulige forklaringer på disse forskelle.
Analysen viser følgende:
- Der har fra 2012 til 2025 været en betydelig stigning i afvigelsen mellem årskarakterer og prøvekarakterer
- For STX havde skolen med den mindste afvigelse en gennemsnitlig karakterforskel på -0,65 karakterpoint i de skriftlige fag og den højeste 2,38 karakterpoint
- For HHX havde skole med den mindste afvigelse en gennemsnitlig karakterforskel på -0,34 karakterpoint i de skriftlige fag og den højeste 2,42 karakterpoint
- For HTX havde skolen med den mindste afvigelse en gennemsnitlig karakterforskel på -0,55 karakterpoint i de skriftlige fag og den højeste 2,79 karakterpoint
- Der er en signifikant tendens til mindre karakterforskelle i matematik på STX og HTX på skoler, hvor eleverne har en bedre socioøkonomisk baggrund.
- Der er en signifikant tendens til større karakterforskelle i skriftlig dansk på STX på skoler, hvor der er en højere andel af elever med anden etnisk herkomst.
- På trods af ovenstående resultater er det kun en begrænset del af variationen i skolerne, der kan forklares med særlige skolekarakteristika. Derfor må den faglige kultur på den enkelte skole også spille en meget væsentlig rolle.
Analysen giver anledning til at overveje, om det nuværende karaktersystem er tilstrækkeligt retfærdigt og retvisende, eller om det kan forbedres gennem øget kontrol og vejledning, eller om der er behov for en mere fundamental nytænkning. Disse perspektiver belyses nærmere i sidste afsnit af analysen.