Hent Analysen
På gymnasiale uddannelser gives ofte højere årskarakterer end eksamenskarakterer. Forskellene varierer mellem skoler, hvilket rejser spørgsmål om retfærdighed.
Udgivet d.
1. maj 2026 - 09:49
Analyse
Et velfungerende karakter- og bedømmelsessystem med høj grad af uafhængighed, retfærdighed og tillid til resultaterne er en afgørende faktor for at have en effektiv uddannelsessektor, der bidrager til at løfte elevernes faglige niveau mest muligt og derigennem på længere sigt bidrager til vækst og velstand i samfundet. Derfor er det vigtigt, at elevernes karakterer udelukkende er baseret på objektive ensartede krav til deres faglige niveau. Det er således bekymrende, at man på landets gymnasiale uddannelser ser en tendens til, at der oftest gives højere årskarakterer, end hvad eleverne opnår til eksamen (prøvekarakter). I særdeleshed er det bekymrende, at forskellen mellem årskarakterer og prøvekarakterer varierer betydeligt mellem skolerne. Derfor ser vi i denne analyse nærmere på mulige forklaringer på disse forskelle.
Analysen viser følgende:
Analysen giver anledning til at overveje, om det nuværende karaktersystem er tilstrækkeligt retfærdigt og retvisende, eller om det kan forbedres gennem øget kontrol og vejledning, eller om der er behov for en mere fundamental nytænkning. Disse perspektiver belyses nærmere i sidste afsnit af analysen.
På gymnasiale uddannelser gives ofte højere årskarakterer end eksamenskarakterer. Forskellene varierer mellem skoler, hvilket rejser spørgsmål om retfærdighed.
Karaktersystemet skal være retfærdigt og uafhængigt af køn, etnicitet og bopæl, men analysen viser skævhed i årskarakterer mellem elevgrupper.
I 2025 var sygefraværet blandt SOSU’er 18,8 dage. Kommuner lå mellem 14 og 26 dage. Sænkes det til laveste niveau, kan der spares 709,1 mio. kr.
100 kr.