Klimadebatten raser, men politikerne glemmer den oplagte løsning

Hvis man vil reducere udledningen af kuldixid i atmosfæren, har vi faktisk et system, man snildt kan bygge videre på: EU’s CO2-kvoter.

Klimadebatten fylder i valgkampen, men elefanten i valglokalet er EU’s CO2-kvotesystem. Der føres valgkamp som om, at systemet ikke fandtes. Men ikke alene har det helt afgørende betydning for klimapolitikken overalt i EU. En række af de klimaforslag, der kastes på bordet, virker slet ikke, når man husker på kvotesystemet.

Et godt eksempel er flere partiers forslag om afgift på flyrejser. Men kvotesystemet bevirker, at flyrejser inden for EU faktisk er så godt som CO2-neutrale. Drives passagerne over i eksempelvis dieseldrevne tog, vil det øge udledningen af drivhusgas.

Kvotesystemet omfatter de udledninger, som EU fælles har ansvaret for. Det er primært CO2 fra elproduktion, industri – og fly (men ikke anden transport). Kvotesystemet sætter et samlet loft over de fælles udledninger. Hvis medlemslandene oveni f.eks. lægger afgifter på fly eller giver tilskud til vedvarende energi, er slutresultatet ikke færre udledninger, men lavere CO2-kvotepriser. Det får udledningerne til at stige andre steder.

Prisen på kvoter har nogle år været ganske lav. Årsagerne er bl.a., at finanskrisen og tilskud til vedvarende energi har sænket efterspørgslen, samt at loftet er overdimensioneret. Også ringe tiltro til, at EU vil føre en ambitiøs klimapolitik i fremtiden spiller ind. Overskydende kvoter kan gemmes til senere, når der år for år udstedes færre og færre kvoter. Kvoteprisen er derfor også bestemt af forventningerne til den fremtidige klimapolitik.

Endelig har det spillet en rolle, at EU har indført en mekanisme, som opsamler kvoter i år med overskud. Mekanismen er ikke så god som en permanent annullering af kvoter, men er trods alt en forbedring.

Den anden elefant i valglokalet er, at kvoteprisen på det seneste faktisk er steget markant fra 40 kr./ton CO2 for to år siden til omkring 180 kr. Det er vigtigt, fordi kvoteprisen er den suverænt mest omkostningseffektive måde at drive den grønne omstilling på. Derfor er det også vigtigt ikke at undergrave kvoteprisen igen med afgifter på allerede kvotebelagte udledninger fra f.eks. fly eller direkte prisstøtte til vedvarende energi.

Der er også kvoter på internationale fly til og fra EU, men ordningen har været suspenderet af Kommissionen for at lægge pres på andre lande.

Kvotesystemets force er, at det fungerer smidigt og usynligt for forbrugerne i det daglige. Men det er også dets svaghed. Mange vælgere overser, at politiske initiativer for at begrænse allerede kvoteregulerede udledninger, er et narrespil. Hvis man vil reducere udledningerne i kvotesystemet, er der én vej: Færre kvoter.