Klimamål bør styres som finanspolitikken

Klimarådet har netop offentliggjort sin årlige statusrapport. Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har en række kommentarer til rapporten.

Det vigtigste at hæfte sig ved i Klimarådets statusrapport er, at rådet er enig med regeringen i, at den vedtagne klimapolitik er tilstrækkelig til at nå klimalovens 70 pct.-mål. Det må betyde, at klimapolitikken er på det politisk ønskede spor.

Det mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

”Hvis man politisk tilstræber at overholde 70 pct.-målet for enhver pris, er der stor risiko for dyr overstyring og ’hovsapolitik’. Det skyldes, at de årlige udledninger udviser tilfældige udsving, som ikke spiller nogen rolle for den samlede udledning, men som kan kræve store ressourcer at modvirke,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Derfor bør 70 pct.-målet anvendes til målstyring på samme måde som budgetlovens underskudsgrænse, der skal være opfyldt i den finanspolitiske planlægning, men som tillades overskredet af uforudsete økonomiske stød. Anskueliggørelsen af 70 pct.-målet bør være det afgørende kriterium.

Klimarådet noterer, at over 80 pct. af udledningerne vil være omfattet af EU’s kvotesystemer, og at EU-Kommissionen arbejder for at få de sidste udledninger – landbrugets – omfattet. Det indebærer, at selvstændige danske klimamål vil være uden reel klimaeffekt efter 2030’erne.

”Derfor er det skuffende, at Klimarådet alligevel foreslår et selvstændigt dansk klimamål efter 2030, og at der lægges op til at fastsætte flere mål, herunder for udledninger uden for Danmark. Det er ikke logisk at have andre klimamål end EU’s, og Danmark bør koncentrere sig om at gøre EU’s klimapolitik mere omkostningseffektiv og klimarelevant, herunder at fjerne planøkonomiske delmål for transport og bygninger.”