​​Kommunal omfordeling i Danmark 2011 til 2023​

Mens kommunalvalget nærmer sig, og debatten om den kommunale udligning presser sig på, viser en ny analyse fra CEPOS, at 20 kommuner skiller sig ud ved, at de bidrager markant mere til fællesskabet, end de modtager – og 17 af dem ligger i hovedstadsområdet.

Analysen opgør omfordelingen mellem kommunerne på baggrund af borgernes skattebetalinger til staten, kommunernes tilskud og udligning samt udbetalte overførselsindkomster.

“Det her dokumenterer, hvor stor en del af velfærdslæsset, der i dag bæres af de velstillede kommuner, hvoraf hovedparten ligger i hovedstadsområdet. Debatten handler ofte om, at de rige kommuner burde bidrage mere, men det hører med i det samlede billede, hvor meget de bidrager med i forvejen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Forskellene er markante: Hvor hver borger i Gentofte bidrager netto med 188.447 kroner til fællesskabet, modtager hver borger i Lolland netto 95.260 kroner.

Opgørelsen viser, at borgerne i 20 kommuner netto bidrager til velfærden i resten af landet, mens borgerne i de resterende 78 kommuner modtager mere fra fællesskabet, end de betaler.

“Hvis de 78 modtagerkommuner selv skulle finansiere deres velfærd og overførsler, ville det kræve en stigning i bundskatten på næsten 18 procentpoint. Det svarer årligt til 126.100 kroner mindre til en arbejderfamilie med to børn. Det er altså ikke småpenge, man modtager fra borgere i andre kommuner,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen advarer politikerne mod at øge omfordelingen yderligere i forbindelse med den planlagte revision af udligningssystemet i 2028.

“Vi skal selvfølgelig have en vis kommunal omfordeling i Danmark. Men det er afgørende, at der samtidig er sunde incitamenter for alle kommuner til effektiv drift, til at tiltrække skatteydere, til at øge beskæftigelsen og fremme lokal økonomisk vækst osv.,” siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:

”I dag har vi allerede en betydelig kommunal omfordeling, og hvis vi bare skruer endnu mere op for udligningen, vil vi samtidig skrue endnu mere ned for de sunde økonomiske incitamenter,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Han opfordrer til, at en ny model bliver baseret på gennemskuelige og objektive kriterier – og ikke på vilkårlige skøn.

“Det vigtigste budskab herfra er, at man bør tænke sig grundigt om, inden man skruer yderligere på fordelingsnøglen. Der er allerede meget betydelig omfordeling i dag,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

I denne analyse opgøres den samlede omfordeling mellem kommunerne, der kan henføres direkte til borgernes skattebetalinger til staten, kommunens nettoindtægter fra tilskud og udligning samt indkomstoverførsler til kommunens borgere.  

Analysen viser følgende: 

• Der sker en meget stor økonomisk omfordeling mellem kommunerne. De enkelte kommuners nettobidrag og nettomodtagelse af ressourcer fremgår af nedenstående figur. 

• Det statslige skattesystem og indkomstoverførslerne bidrager væsentligt mere til den kommunale omfordeling end tilskuds- og udligningssystemet. 

• Det er kun 20 kommuner, der har et positivt nettobidrag til den kommunale omfordeling, heraf ligger de 17 kommuner i hovedstadsområdet. Nettobidraget fra disse kommuner er vokset betydeligt i perioden fra 2011 til 2023. 

• De resterende 78 kommuner er altså nettomodtagere i den kommunale omfordeling. Hvis disse kommuner selv skulle finansiere deres velfærdsydelser og overførselsindkomster, ville deres bundskat skulle øges med 17,9 pct., hvilket ville give en arbejderfamilie med to børn 126.100 kr. mindre i disponibel indkomst. 

• De fem kommuner, der bidrager mest til den kommunale omfordeling, er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Billund. 

• De fem kommuner, der modtager mest fra den kommunale omfordeling – når man ser bort fra de fire mindste ø-kommuner – er Langeland, Lolland, Bornholm, Guldborgsund og Morsø.