Kraka og Novo Nordisk Fonden overdriver milliard­ge­vinst ved investe­ringer i forskning

Udgivet d.

2. juni 2022 - 10:35

Debat

Offentlige investeringer

Vækst

Kraka-direktør Peter Mogensen og direktør Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden argumenterer den 24. maj for, at der er ekstremt store positive velstandseffekter af flere udgifter til forskning. På baggrund af en Kraka-analyse skriver de to kronikører, at hvis Folketinget varigt løfter udgifterne til forskning med 7,5 mia. kr., så vil bnp om 15 år være løftet med 250 mia. kr. Det vil sige, at bnp løftes med 10 pct.

Det er en meget voldsom effekt. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie får 80.000 kr. ekstra i indkomst ved at forskningsudgifterne øges med 7,5 mia. kr. Krakas anslåede forskningseffekt ligger milevidt over effekten af andre policy-forslag.

Det forslag fra Finansministeriet, der har den allerstørste bnp-effekt, er lavere selskabsskat. For 7,5 mia. kr. lavere selskabsskat (5 point) vokser bnp med 15 mia. kr. Det er kun 6 pct. af effekten af Krakas anslåede forskningseffekt.

Et andet effektivt policyforslag til at øge velstanden – ifølge Finansministeriet – er lavere topskat. Men her er effekten under 5 pct. af Krakas forskningseffekt.

Med andre ord er Krakas forskningseffekt helt uden for kategori, når man taler om reformeffekter.

Kraka opgør forskningseffekten ved at sammenligne velstandsudviklingen i forskellige EU-lande. Vækstforskellen mellem landene forklares delvis ud fra, hvor store udgifterne til forskning er. Det vil sige, at der ses bort fra effekter af reformer i de enkelte lande, hvor f.eks. pensionsalderen hæves eller hvor selskabsskatten sænkes. Det er ikke overbevisende.

Det er vigtigt, at vi i Danmark har gode rammevilkår for forskning, herunder ikke mindst den private forskning, der er markedsdrevet. Samtidig er det vigtigt, at politikerne ikke får det indtryk, at danskernes velstand kan øges med 10 pct. (det er massivt) via et snuptag, som en forøgelse af de offentlige forskningsudgifter på godt 7 mia. kr. udgør. Hvis velstanden skal øges i Danmark (og det bør den) skal tiltagene baseres på solid videnskabelig evidens, og den peger blandt andet i retning af traditionelle arbejdsmarkedsreformer, skattereformer og deregulering.

Bragt i Børsen d. 2. juni 2022.

Relateret artikel

De såkaldte skatteudgifter trænger til et eftersyn

4. september 2024

De såkaldte skatteudgifter er svulmet i al ubemærkethed. Ifølge Skatteministeriets opgørelse er de steget med en tredjedel fra 2020 til 2021 og frem.

Relateret artikel

Stigende folkepensionsalder er realistisk

27. august 2024

Mette Frederiksen vil have en “realistisk” folkepensionsalder. Og derfor vil hun fra 2030 ikke stemme for de planlagte forhøjelser af pensionsalderen.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed