Løngen­nem­sig­tighed har tvivlsom effekt og høj pris

Bragt i Børsen d. 15. december 2025

Skrevet af Line Andersen

Til sommer bliver danske virksomheder underlagt regler om løngennemsigtighed. Men der er ikke udsigt til, at direktivet opnår det erklærede formål om at reducere løngabet mellem kønnene.

Derfor er det opmuntrende, at flere aktører nu ønsker et opgør med løngennemsigtighedsdirektivet.

Direktivet indebærer en række forpligtelser for arbejdsgiverne. Bl.a. skal større virksomheder udarbejde lønredegørelser om lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Europa-parlamentariker Morten Løkkegaard(V) peger på store administrative byrder som en årsag til, at direktivet bør genovervejes.

Der hersker næppe tvivl om, at flere byrder for virksomhederne ikke styrker vækst og velstand i Europa.

En anden og væsentlig diskussion er, hvilken effekt direktivet kan forventes at have på løngabet.

Den rå lønforskel

De seneste tal viser, at kvinder i gennemsnit tjener 12,9 pct. mindre end mænd i Danmark. Tallet er et udtryk for den “rå” lønforskel. Korrigeres der for forskelle i bl.a. karriereafbrydelser, ledelsesansvar, deltidsarbejde og branche, er der en lønforskeltilbage på et par procent, der ikke umiddelbart kan forklares statistisk.

Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis er tale om diskrimination. Den uforklarede del kan skyldes helt ukontroversielle faktorer – som ubetalt overarbejde – men som ikke er lige til at tage højde for i en statistisk analyse.

En forklaring på lønforskellen er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor såkaldte “kvindefag” er lavere lønnet. Det kan der være mange årsager til og kan bl.a. skyldes, at nogle fag med høj kvindeandel har forhandlet sig til andre goder end løn som f.eks. mere barsel og flere omsorgsdage.

En anden forklaring kan være, at staten har tæt på eneret på købt arbejdskraft i den offentlige sektor, hvor kvinder er i overtal, hvilket derfor kan være med til at holde lønnen nede. Ikke desto mindre vil regler om løngennemsigtighed næppe gøre nogen forskel her. Både mænd og kvinder får nemlig en relativt lavere løn i kvindefag.

Det betyder, at løngennemsigtighed næppe vil have nogen stor effekt på løngabet, da lønforskelle ikke i betydelig grad ser ud til at findes i sammenlignelige stillinger på arbejdspladserne.

Selvom effekten af direktivet på løngabet er tvivlsom, er der mindre tvivl om, at direktivet for mange virksomheder forventes at blive en tung administrativ byrde. Hvad det faktisk forventes at koste i Danmark, står dog hen i det uvisse. Lovforslaget er endnu ikke fremsat, og derfor vides det ikke, hvad myndighederne forventer, at direktivet kommer til at koste i de danske virksomheder.

En tvivlsom effekt på løngabet og forventeligt store omkostninger er en god anledning til at genbesøge løngennemsigtighedsdirektivet. Selvom implementeringsfristen er ved at være oppe over, er det ikke for sent at genoverveje direktivet og ikke mindst, om det overhovedet kan forventes at leve op til sit formål.