Milliarder af skattekroner hober sig op i kommunekasserne – så meget kunne din kommune sænke skatten

Der har i perioden fra 2007 til 2026 været en massiv stigning i likviditeten i kommunekasserne i de danske kommuner. Det er midler, som kommunerne ikke har kunnet bruge på kommunale serviceydelser. Derimod har det været muligt for kommunerne at bruge de opsparede midler til skattelettelser, men det har de altså valgt ikke at gøre.

Denne analyse ser nærmere på udviklingen i kommunernes likviditet, og vi foretager en række beregninger af, hvor meget kommunerne kunne sænke skatten i den kommende valgperiode, hvis de valgte at bruge den forøgede (overnormale) opsparing i kommunekasserne til skattelettelser. De væsentligste resultater er:

• Opgjort efter kassekreditreglen ultimo 2. kvartal 2026 er den kommunale likviditet i faste 2026-priser steget med 64 pct. fra 7.493 kr. pr. indbygger i 2007 til 12.299 kr. pr. indbygger i 2026 opgjort fast 2026-pris-og lønniveau.
• Kommunernes samlede opsparede likvide midler i kr. og øre er i samme periode steget med 33 mia. kr. (2026-pl).
• Der er meget stor forskel på, hvordan kommunernes opsparing har udviklet sig siden 2007. Nogle kommuner har ikke øget opsparingen i kommunekassen, hvor andre i dag har markant flere midler pr. indbygger liggende kommunekassen.
• Kommunerne[1] med størst likviditet pr. indbygger er København (31.685 kr.), Brøndby (17.340 kr.), Ringsted (16.986 kr.), Gladsaxe (15.944 kr.) og Tårnby (15.677 kr.)
• Kommunerne¹ med lavest likviditet pr. indbygger er Hjørring (3.127 kr.), Sorø (3.273 kr.), Thisted (4.045 kr.), Lolland (4.228 kr.) og Aalborg (4.354 kr.)

Det kan diskuteres, hvor meget likviditet kommunerne egentlig bør have liggende i kommunekasserne for at kunne håndtere de løbende ind- og udbetalinger uden at komme til at mangle penge. Derfor gennemregner vi 5 forskellige scenarier for, hvor meget kommunerne kunne sænke deres den kommunale indkomstskat (udskrivningsprocenten). Det væsentligste resultat er:

• I modellen med den største reduktion[2] i likviditeten vil det være muligt for de 5 kommuner med størst likviditet at reducere deres udskrivningsprocent med 1,27 – 2,88 procentpoint, hvilket vil give en typisk arbejderfamilie med to børn 6.821 – 15.509 kr. om året i sparet kommuneskat, der kan anvendes på privat velfærd.

[1] Undtaget ø-kommuner

[2] Her reduceres likviditeten til 3.500 kr. pr. indbygger baseret på et ekspertudsagn fra professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh om, at kommuner ikke behøver at have mere end 3.000-4.000 pr. indbygger liggende i kommunekassen (se her). Det ligger også klart over det niveau, som Indenrigsministeriet betegner som en bekymrende lav likviditet – som i 2025-pl ligger på ca. 1.200 kr. (se her)

Kilde: noegletal.dk, Økonomistyrelsen samt regne beregninger

Anm: Eksklusive ø-kommuner