CEPOS logo

Notat: Næsten 4 ud af 10 vil betale topskat på et tidspunkt i livet

Udgivet d.

30. september 2016 - 11:43

Analyse

Skat

CEPOS udsender i dag en analyse, der viser, at 4 ud af 10 danskere har betalt eller kommer til at betale topskat set over et livsforløb med Thornings fuldt indfasede topskattegrænse. Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre.

“Nogle konkluderer, at der ikke er mange, der betaler topskat, når det “kun” er 500.000 eller 11 pct. af dem over 18 år, der betaler topskat. Men ser man på det i et livsperspektiv, så er det ca. 4 ud af 10, der på et tidspunkt kommer til at betale topskat, og dermed får en marginalskat på 67 pct., når afgifter indregnes. Så rigtigt mange danskere kommer igennem livet til at betale topskat, selv om de i 2016 ikke er blandt de 500.000, der betaler topskat. Det kan være unge på universitetet, der ofte efter endt uddannelse får høje indkomster, og derfor betaler topskat. Og det kan f.eks. være selvstændige, der har meget svingende indkomster, og som hopper ind og ud af topskattesegmentet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Bundlinjen er, at rigtigt mange påvirkes af topskatten gennem deres karriere. Og det er dårligt for dansk økonomi, fordi topskatten svækker arbejdsindsatsen og produktiviteten. Topskatten svækker også de unges tilskyndelse til at tage en uddannelse, der giver en høj løn, fordi afkastet af en sådan uddannelse ekstra-beskattes med topskatten. Thornings Produktivitetskommission konkluderede, at topskatten er blandt de mest væksthæmmende skatter. Forhåbentlig indebærer Løkkes endelige skattereform en mærkbar reduktion i topskatten. Det bedste ville være at fjerne den. Det koster 9 mia. kr., og råderummet i Løkkes 2025-plan er på 57 mia. kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS udsender i dag en analyse, der viser, at 4 ud af 10 danskere har betalt eller kommer til at betale topskat set over et livsforløb med Thornings fuldt indfasede topskattegrænse. Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre.

Relateret artikel

EU’s strukturelle statsgældskrise kan bryde ud i lys lue

28. oktober 2026

Prisen for ikke at have håndteret EU’s statsgældsproblemer i tide kan blive høj – også for lande som Danmark med orden i statsfinanserne.

Relateret artikel

Lav en ordentlig reform af bilafgif­terne

28. oktober 2026

Det er på tide at få indført en gennemgribende reform af bilbeskatningen med systematisk beskatning af eksterne omkostninger, f.eks. trængsel.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.