Relateret artikel
Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter
9. april 2026
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Pengene til de øgede forsvarsudgifter skal findes gennem arbejdsmarkedsreformer og færre offentligt ansatte
Udgivet d.
4. marts 2022 - 09:34
Debat
Beskæftigelse
Demokrati
Forsvar
Offentlige finanser
Offentlige udgifter
Vækst
Mange partier i Folketinget ønsker at leve op til Natos målsætning om at øge de offentlige udgifter til forsvaret til 2 pct. af bnp. Det vil indebære merudgifter på 18 mia. kr.
Dermed øges forsvarsudgifterne i 2030 fra 35 mia. kr. til 53 mia. kr., svarende til en stigning på ca. 50 pct. Det er meget markant.
Ud fra en betragtning om, at danskernes frihed og sikkerhed er helt central, er der gode begrundelser for udvidelse af det danske forsvarsbudget til 2 pct. af bnp, så Danmark lever op til den Nato-målsætning.
Udfordringen er, at der langt fra er råderum frem til 2030 til at finansiere en sådan merudgift på 18 mia. kr. Råderummet frem til 2030 er på 28 mia. kr., hvis man sigter efter offentlig balance i 2030. Rød Blok og Venstre har imidlertid bestemt sig for, at det offentlige forbrug skal vokse med 25 mia. kr. frem til 2030 for at dække udgifter til flere ældre m.v.
Dermed er der blot 3 mia. kr. tilbage. Det kan slet ikke finansiere Natos målsætning. Desuden er der 8 finanslove frem mod 2030, der kræver mere råderum.
Dvs. hvis politikerne vil leve op til Natos målsætning, må de finde ny finansiering ved enten at hæve skatter, reducere offentlige udgifter eller øge det offentlige underskud.
Udvidelsen af forsvarsbudgettet vil indebære mange tusinde ekstra ansatte i forsvaret. Det vil selvsagt reducere den private beskæftigelse tilsvarende. Dermed får private virksomheder færre rekrutterings- og vækstmuligheder.
Min opfordring er derfor, at finansieringen kommer via arbejdsmarkedsreformer eller færre offentligt ansatte, så det private jobmarked ikke påvirkes negativt.
Desuden er det min anbefaling, at der i forbindelse med udvidelsen af forsvarsbudgettet oprettes en økonomisk forsvarskommission, der skal overvåge, at de 18 mia.kr. og de øvrige forsvarsudgifter anvendes effektivt.
Dette skal ses i lyset af, at en udvidelse af forsvarsbudgettet med ca. 50 pct. indebærer en risiko for dårlig ressourceanvendelse.
Bragt i Børsen d. 4. marts 2022.
Relateret artikel
Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024
30. marts 2026
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.