Plan om massiv statsstøtte til havvind strider imod regeringens egen analyse

Af Otto Brøns-Petersen
Bragt i Altinget den 7. maj 2025

Regeringen foreslår at indføre massiv statsstøtte til ny havvind ifølge forlydender i Altinget.

Det er meget svært at forstå, når regeringen netop har offentliggjort en analyse, som reelt underkender argumentet for statsstøtte og lægger op til et brud med den måde, man hidtil har ført energipolitik på.

Analysen peger på et stort potentiale for støttefri havvind. Beregningerne finder et robust potentiale på 20 gigawatt, men anser mellem 40 og 80 gigawatt for realistisk. Det vil være op til 30 gange den nuværende danske havvindskapacitet.

Hvis havvind skal være støttefri, skal man skal belave sig på at udbygge i den takt og det omfang, der er markedsmæssig interesse for, og ikke beslutte udbygningstakten blandt folketingspolitikere omkring et forhandlingsbord. Analysen siger også, at den bedste form for betaling er gennem åbent udbud, hvor budgiverne betaler up front.

Begge dele svarer i øvrigt til, hvad Cepos har anbefalet som input til analysen.

Princippet om at udbyde i takt med markedsinteressen svarer i øvrigt også til den måde, som Nordsøen er blevet udnyttet på til olie- og gasindvinding.

Regeringen satser på energiparker

Hvis regeringens forhandlingsudspil står til troende, forbryder den sig nu grundlæggende mod analysen og vil bruge op mod 50 milliarder kroner (før moms) af skatteydernes penge på statsstøtte, som savner enhver begrundelse. Støtten skal gå til tre gigawatt politisk bestemte parker.

Mere havvind kan ikke begrundes med en positiv klimaeffekt, fordi elproduktionen ligger i EU’s kvotesystem.

Kvotesystemet lægger loft over kvotesektorens samlede udledninger.

Kvotesystemet giver allerede tilstrækkelig økonomisk tilskyndelse til at bygge ny vedvarende energi, da denne slipper for kvoteprisen.

Den statsstøtte, der forhandles om nu, giver altså blot mere elforbrug, og hele businesscasen for dansk havvind baserer sig faktisk på, at de store mængder strøm skal eksporteres – primært til tysk industri.

Den anføres endda i embedsmændenes analyse, at mere dansk strøm vil sænke havvindsproduktionen i Tyskland – hvilket kan være smart nok, fordi tyskerne antages ikke at kunne producere lige så effektivt.

Tyskland skal betale for dansk strøm

Det kan være glimrende med mere strøm til tysk industri, som står i stampe for tiden, men kun hvis den er villig til at betale de faktiske omkostninger.

I fravær af en klimagevinst består hele den samfundsøkonomiske gevinst ved dansk havvind i, at den kan produceres med overskud og uden at kræve støtte. Tværtimod kan staten i princippet lægge beslag på hele gevinsten, den såkaldte grundrente, ved at sende havarealerne i åbent udbud.

Der er ikke engang en klimabegrundelse for mere havvind, selvom man ser snævert på det danske 70 procent-mål. Regeringens også netop offentliggjorte klimafremskrivning viser, at der er udsigt til at overopfylde målet, selvom prognosen for havvind frem mod 2030 er sat ned.

Ifølge det lækkede forhandlingsudspil skal statsstøtten ydes ved, at staten hæfter for risikoen (gennem garanterede priser). Det er – som embedsmændene faktisk også er inde på – uigennemskueligt for både politikere og vælgere, hvad regningen ender med. Det er den ringeste form for statsstøtte.

Den nuværende regering blev dannet med henvisning til behovet for at gennemføre nødvendige, men svære reformer. Her er god lejlighed til at føre ambitionen ud i livet frem for at hænge fast i en ineffektiv energipolitik.