Regeringen kan for første gang i nyere historie gøre noget afgørende ved bureaukratiet

Hvad har Poul Schlüters ’Operation regelsanering’ fra 1982, Poul Nyrups ”Kampen mod bøvlet” fra 1995, Anders Foghs ”Kampagne mod Systemdanmark” fra 2002, Lars Løkkes ”Plan for statslig afbureaukratisering” fra 2010, Helle Thornings ”Virksomhedsforum for enklere regler” fra 2012, Lars Løkkes ”Færre regler – mindre bureaukrati” fra 2018 og Mette Frederiksens ”Danmark kan mere” fra 2021 til fælles?

Svaret er, at de alle har haft som erklæret formål at komme bureaukratiet til livs, men at ingen af dem opnåede det erklærede mål.

Siden Poul Schlüter var statsminister, er mængden af regulering tredoblet, og såvel danske virksomheder, offentligt ansatte og private danskere mødes dagligt af et omfattende bureaukrati.

Men næste gang kan det blive anderledes. Baseret på erfaringer fra blandt andet Canada og Danmark har jeg netop fremlagt en konkret og køreklar model for, hvordan regeringen og Folketinget kan reducere antallet af statslige regler i Danmark med 25 procent.

Jeg kalder modellen for et bureaukratiloft.

Erfaringerne fra blandt andet Canada og VK-regeringens mål for administrative byrder for erhvervslivet i 00’erne viser, at en forudsætning for at komme bureaukratiet til livs er, at man kan opgøre det systematisk.

En central del af bureaukratiloftet, som adskiller sig radikalt fra tidligere planer, er derfor netop, at det indeholder en metode til at opgøre antallet af statslige regler defineret som ”ethvert krav eller forbud, som staten stiller overfor borgere, virksomheder og ikke-statslige institutioner herunder kommuner og regioner”.

En opgørelse der skal forankres i Finansministeriets, mens Rigsrevisionen skal føre tilsyn med, at optællingen foregår ensartet på tværs af ministerier og styrelser.

Ambitionsniveauet 

Målet om at reducere antallet af regler med 25 procent skal blandt andet opnås ved, at regeringens Økonomiudvalg fastsætter årlige regelbudgetter, mens der fra dag ét arbejdes med en ”en ind, to ud”-model, så enhver ny regel skal ”finansieres” ved at afskaffe (mindst) to eksisterende regler.

Er 25 procent for ambitiøst?

Ser vi på udviklingen i regelmængden, svarer 25 procent til, at vi ruller bureaukratiet tilbage til dengang, Lars Løkke blev statsminister første gang. Det betyder ikke, at det bliver nemt at reducere regelmængden med 25 procent, men det indikerer, at det bestemt er overkommeligt.

Dette indlæg blev bragt i Altinget den 5. december 2023