Regeringens skatteplan risikerer at forværre Danmarks mest forvridende skatter

Danmark har meget høje, forvridende og uens skattesatser for kapitalafkast. Det er uden sammenligning det område af skattesystemet, hvor der er størst potentiale for samfundsøkonomiske forbedringer.

SSFMR-regeringen lægger i sit omfattende regeringsgrundlag samt finanslovsforslaget for 2027 op til betydelige ændringer af beskatningen af kapital. Det er i lyset af det store reformbehov som udgangspunkt positivt. Der er da også elementer, som isoleret set vil trække i den rigtige retning. Men der er tilsvarende elementer, som vil øge forvridningerne. Der er en betydelig risiko for, at reformen af kapitalskatter ender med en omlægning, som samlet indebærer en strukturel forværring. I den forbindelse er det særlig vigtigt, hvordan den annoncerede hovedaktionærmodel udformes.

Hvorfor er beskatningen af kapital vigtig?

Beskatningen af kapitalafkast er den mest forvridende del af dansk beskatning[1]. Det er derfor også på dette område, at der er det største potentiale for reformer af dansk økonomi (Brøns-Petersen 2025). De store forvridninger skyldes, (1) at de højeste satser medfører meget høj realbeskatning, (2) at satserne for forskellige typer kapitalafkast er meget uensartede, samt (3) at adfærdsvirkningerne er store, f.eks. sammenlignet med indkomstskatternes arbejdsudbudsreaktioner.

De højeste satser er de progressive satser for kapitalindkomst og aktieindkomst, som begge er på op til 42 pct. Når der tages hensyn til inflation, er de reale skattesatser ca. 84 pct. Den danske beskatning er blandt de højeste i OECD-landene.

Skatten på investorer påvirker som udgangspunkt ikke virksomhedernes samlede investeringer. Det skyldes, at virksomhederne i en lille åben økonomi har adgang til de globale kapitalmarkeder. Det gælder dog ikke små, nye og risikofyldte virksomheder, hvor den danske afkastbeskatning spiller en afgørende rolle, hvis iværksætteren selv og et tæt netværk er nødt til at tilvejebringe finansieringen. Aktieskatten kan desuden spille en rolle for, om selskaber kan opretholdes som familieejede eller må sælges til eksterne investorer. Hvis andre skatter som f.eks. arveafgiften gør det nødvendigt at hæve i selskabet, forstærker aktieindkomstskatten behovet for at hæve og dermed kapitaludtyndingen (Brøns-Petersen 2026a).

Den mest afgørende skat for kapitaludrustningen i dansk økonomi og dermed produktiviteten er selskabsskatten. Selskabsskatten betales derfor i overvejende grad indirekte af lønmodtagerne – og gennem satsreguleringsmekanismen også af overførselsindkomsterne. Selskabsskatten påvirker derimod ikke almindeligvis investorernes afkast. Det skyldes, at ved frie internationale kapitalbevægelser vil efter-selskabsskatteafkastet tilpasse sig det internationale forrentningsniveau.

[1] Forvridningstabet er standardmålet for de samfundsøkonomiske omkostninger ved en skat. De samfundsøkonomiske omkostninger er de adfærdsrelaterede omkostninger, skatteyderne påføres ud over selve skattebetalingen til staten.