CEPOS logo

Registreringsafgift uegnet til omfordeling. 31 pct. af de dyre biler købes af familier med små indkomster

Udgivet d.

19. september 2017 - 12:23

Analyse

Fordeling

Skat

Transport

CEPOS-analyse af registreringsafgiftens funktion som fordelingspolitisk redskab. Analysen viser, at afgiften er uegnet til omfordeling, og at progressionen bør afskaffes. 31 pct. af bilerne over progressionsgrænsen bliver købt af familier fra den laveste indkomsthalvdel. 46 pct. af bilerne under progressionsgrænsen bliver købt af familier fra den højeste indkomsthalvdel.

”Regeringens forslag om at fjerne progression i den værdibaserede del af registreringsafgiften vil være en samfundsøkonomisk forbedring. Der er samtidig ingen god fordelingspolitisk indvending.Vores analyse viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem en families disponible indkomst, og hvor dyre biler denne køber. Der er mange familier med jævne indkomster, der køber forholdsvist dyre biler. Det kan f.eks. være familier i tyndere befolkede dele af landet eller med mange børn, der har et stort bilbehov, selv om deres indkomst ligger på et beskedent niveau”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Det er ligeledes en del familier med høje disponible indkomster, der køber forholdsvist billige biler. Det er altså ikke kun personer med små indkomster, som har glæde af det lavere progressionstrin. Højindkomstfamilier efterspørger også billigere biler. Der kan f.eks. være tale om familierne, som køber to mindre biler i stedet for en større familiebil, eller som prioriterer andet forbrug højere”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Ideelt set bør biler beskattes efter deres eksterne kørselsomkostninger (trængsel, sundhedsskader, drivhusgasser og støj). Dette hensyn håndteres allerede i kraft af afgifterne på brændstoffer og den årlige ejerafgift, som er udmålt efter km/l. Registreringsafgiften er således stort set overflødig set fra et skatte- og miljøøkonomisk synspunkt”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS-analyse af registreringsafgiftens funktion som fordelingspolitisk redskab. Analysen viser, at afgiften er uegnet til omfordeling, og at progressionen bør afskaffes. 31 pct. af bilerne over progressionsgrænsen bliver købt af familier fra den laveste indkomsthalvdel. 46 pct. af bilerne under progressionsgrænsen bliver købt af familier fra den højeste indkomsthalvdel.

Relateret artikel

Sådan bør klimamål for 2035 fastlægges

1. december 2025

Danmarks klimamål bør følge EU’s krav for at undgå dobbeltregulering og lækage og sikre en effektiv grøn omstilling.

Relateret artikel

Udfasning af olie og gas fra Nordsøen giver ikke mening

27. november 2025

Udfasning af Nordsøproduktionen sænker ikke de danske CO2-udledninger, men hjælper Ruslands krigsøkonomi.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed