Regulering er de stores ven og de smås fjende

Ifølge de økonomiske vismænd og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er danske virksomheders markedsmagt øget siden årtusindskiftet, hvilket kan pege i retning af, at konkurrencen er blevet svagere. Det er i så fald et problem for bl.a. danske forbrugere, som kan ende med at betale højere priser end nødvendigt.

Konkurrence er forbrugernes bedste ven. Men hvordan kan den skærpes? En mulighed er at give konkurrencemyndighederne endnu flere muskler i forhold til bl.a. fusionskontrol. Konkurrencemyndighedernes opgave er imidlertid langtfra simpel og indebærer altid adskillige afvejninger, som gør kontrollen ufuldstændig og tidskrævende. Og kontrollen er allerede ganske omfattende.

Et langt mere gnidningsfrit og effektivt middel til at forbedre konkurrencen er deregulering. Vi så det, da Uber kom til landet. For ganske vist brød Uber taxiloven, der dengang meget effektivt forhindrede konkurrence. Men mens Uber var i landet, havde det en synlig effekt, da 4×27 sænkede priserne som svar på konkurrencen. Det er anekdotisk bevisførelse, men et nyt amerikansk studie understøtter anekdoten.

I studiet viser forskerne, at reguleringsomkostningerne i USA steg betydeligt fra 1970 til 2018 – en periode, hvor den samlede føderale regelmængde i USA omtrent blev tredoblet. Det har ført til stigende reguleringsomkostninger svarende til 5 pct. af USA’s bnp og kan forklare 31-37 pct. af den stigende markedskoncentration i perioden.

Forklaringen er, at større virksomheder bl.a. har bedre mulighed for at håndtere lovjunglen, fordi de har bedre mulighed for, at udvalgte medarbejdere specialiserer sig i at forstå reguleringen. De kan også have politiske kræfter til at påvirke reguleringen, så den passer til – og måske ligefrem fremmer – deres forretningsmodel.

For startups kan det til gengæld være en uoverkommelig barriere at håndtere den omfattende regulering. Og selv hvis de overkommer barriererne, kan de ende med at bruge en uforholdsmæssig stor del af deres ressourcer på at håndtere reguleringen og politikerne, frem for at fokusere på kunder og samarbejdspartnere. Se bare, hvor meget aviserne skriver om Wolt, Donkey Republic, Voi osv. Selskaber, der løser relativt basale opgaver, men som alligevel er i vælten, fordi de kæmper med regulering.

Store virksomheder har derimod ofte en interesse i, at der bliver reguleret. Jo flere krav og regler der f.eks. er for sociale medier, som kræver en mindre hær af jurister og kodere at overholde, jo sværere er det at starte et nyt konkurrerende socialt medie. Og den finansielle regulering gør det praktisk taget umuligt at starte en ny bank i dag. I mange henseender er regulering de stores ven og de smås fjende.

Alt kan eller bør naturligvis ikke dereguleres. Men det bør stå øverst på den politiske dagsorden, så vi kan få styr på regelmængden i Danmark, der omtrent er tredoblet siden 1989.

Bragt i Børsen d. 25. juli 2023.