Bragt i Børsen d. 06. november 2026
Skrevet af Niklas Praefke
Sofie Holme Andersen fra AE-Rådet skriver den 4. november, at regeringens loft over rentefradraget kun rammer 1,2 pct. af de voksne danskere. Det tal vil dog stige markant, hvis loftet fastholdes nominelt.
Det er netop, hvad Finansministeriet selv regner med i sin fremskrivning. Her fastholdes loftet nominelt på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for sambeskattede frem til 2035.
Cepos har beregnet, at antallet af berørte dermed kan stige fra knap 60.000 personer i 2030 til over 90.000 i 2035. Og det vil fortsætte med at stige, så længe loftet ikke reguleres.
Hvis loftet ikke reguleres, udhules fradraget gradvist, og skatten stiger år for år. Det kan på længere sigt få regeringens bebudede skattelettelser til at skifte fortegn til skattestigninger. Det skaber selvsagt usikkerhed om boligejernes fremtidige skattebetaling.
Loftet rammer desuden ikke nødvendigvis de rigeste hårdest, som Holme Andersen ellers skriver. Personer med store formuer kan relativt let tilpasse sig ved at nedbringe både gæld og aktiver. Det er langt vanskeligere for familier med en lav nettoformue, f.eks. familier, der har købt et dyrt hus, eller som har lidt tab på et iværksætterprojekt.
Loftet rammer også iværksætteri. Blandt dem med de største rentefradrag er selvstændige og ejere af egen virksomhed overrepræsenterede.
Det går stik mod regeringens ambitioner om at “sikre en positiv udvikling for dansk iværksætteri, så flere virksomheder, som vokser sig store”. Mange selvstændige bruger lånet i boligen til at finansiere virksomheden. Det gælder især små og nystartede virksomheder uden adgang til det etablerede kapitalmarked.
I forvejen er beskatningen for iværksættere allerede asymmetrisk. Renterne fradrages med en skatteværdi ned til 25 pct., mens en eventuel fremtidig gevinst beskattes med op til 42 pct. som aktieindkomst. Over loftet bliver fradragsværdien nul, og asymmetrien bliver dermed betydeligt større.
Overser sammenhængen
AE henviser til de økonomiske vismænd, der anbefaler en højere boligbeskatning. Men vismændene påpeger også, at en fradragsværdi på nul over loftet øger forskellen mellem beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst.
Det trækker isoleret set i retning af mindre neutralitet i skattesystemet. Vismændene understreger derfor, at et lavere rentefradrag bør ses i sammenhæng med skatten på positiv kapitalindkomst. Det er netop den sammenhæng, regeringen og AE overser.
Beskatningen af kapitalafkast bør være ensartet og efter et nettoprincip. Det lever det danske skattesystem i forvejen ikke op til. Et loft over rentefradraget øger blot skævheden.
