Så gode eller dårlige er danske skoler til at løfte elevernes faglige niveau

CEPOS har beregnet grundskolernes undervisningseffekt 2024/25 på skoleniveau, der er et udtryk for skolernes evne til at løfte det faglige niveau for afgangselevenerne årgang 2024/25 i forhold til det man skulle forvente på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund.

Vi har suppleret den étårige opgørelse af undervisningseffekten for skoleåret 2024/25 med en opgørelse af undervisningseffekten for de seneste 3 års afgangsklasser samlet set, da denne opgørelse er mindre følsom overfor tilfældige årlige udsving i elevernes resultater.

Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne. Undervisningseffekten er således forskellen på det karaktergennemsnit eleverne rent faktisk får og det karaktergennemsnit man skulle forvente de ville få på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund.

Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.

Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne, men mange folkeskoler løfter dem også mere, end elevernes baggrund tilsiger. Til gengæld trækker de fleste efterskoler elevernes karakter ned.

I den 3-årige opgørelse for afgangseleverne i 2022/2023, 2023/2024 og 2024/2025 samlet set har 66 pct. af de frie grundskoler en positiv undervisningseffekt. For folkeskolerne er andelen 41 pct, og for efterskolerne er andelen 9 pct.

Forskningschef Karsten Bo Larsen, CEPOS, siger om analysens resultater:

”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået et fagligt løft af eleverne som ligger ca. 3 karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået, når der vel og mærke er taget højde for elevernes socioøkonomisk baggrund.”

”Generelt set findes et mønster hvor de frie grundskoler er bedre til at løfte deres elever fagligt end hvad folkeskolerne præsterer, hvilket er et mønster, som vi har set, hver gang vi laver analysen”

”Aktuelt er de frie grundskolers resultater dog særligt interessante, da regeringen vil frisætte de offentlige institutioner. Ved en frisættelse af folkeskolen vil det være oplagt at skele til modellen for de frie grundskoler, hvilket peger stærkt i retning af en total frigørelse af folkeskolerne fra kommunerne”.

I disse analyser kan man læse mere om CEPOS forslag til frisættelse af folkeskolen.

Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler.

Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.

Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul

På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Nogle skoler formår at løfte eleverne knap halvanden karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger godt én karakter under det forventede. Dog ligger de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.