CEPOS fremlægger nu for første gang et konkret politisk udspil til, hvordan Danmark får bugt med væksten i bureaukratiet.
Hvis regeringen – som beskrevet i regeringsgrundlaget - vil lave en afbureaukratisering i det danske samfund, så er der nu hjælp at hente.
For CEPOS kommer nu for første gang med en færdig opskrift på, hvordan regeringen kan implementere en mekanisme, så man opnår det, som alle regeringer siden Anker Jørgensen har haft som mål: at få bugt med det omfattende bureaukrati i Danmark.
”I 1982 fremlagde Poul Schlüters firkløverregering ’Operation regelsanering’ med henblik på at komme bureaukratiet i Danmark til livs. Og siden har samtlige regeringer – hvad enten de har været røde eller blå – haft lignende programmer. Men det er ikke lykkedes. Regelmængden er tredoblet, og de færreste danskere sidder med en fornemmelse af, at bureaukratiet er væk. Det er en skam, for vi kan faktisk gøre noget reelt,” siger Jonas Herby.
Jonas Herby henviser bl.a. til erfaringer fra British Columbia i Canada, hvor regeringen fik reduceret antallet af regler med 40 procent på bare tre år. Erfaringer, som Jonas Herby tidligere har gennemgået.
”Erfaringerne viser, at man kan gøre noget ved bureaukratiet, hvis man virkelig ønsker det. Men det kræver, at man har de rette værktøjer og den politiske vilje. Vi stiller nu værktøjet til rådighed, og så mangler vi egentlig bare, at politikerne tager det til sig og siger ’Nu gør vi det. Nu indfrier vi det ønske, som Poul Schlüter, Poul Nyrup, Anders Fogh, Lars Løkke og Mette Frederiksen alle har stået bag’,” siger Jonas Herby.
Han peger på, at bureaukratiloftet kan øge den økonomiske vækst markant. Beregninger baseret på internationale studier viser, at ’stop for nyt bureaukrati’ har potentiale til at øge BNP med 58 milliarder kroner.
Resumé
På trods af adskillige afbureaukratiseringstiltag er skiftende regeringer siden 80’erne ikke lykkedes med at få standset regelmøllen. I dette notat præsenteres et konkret forslag til et bureaukratiloft, der kan virke i praksis.
Bureaukratiloftet skal mindske regelmængden markant Bureaukratiloftet skal i løbet af de første tre år reducere antallet af regler, som staten stiller overfor borgere, virksomheder og ikke-statslige institutioner herunder kommuner og regioner, med mindst 25 procent.
Bureaukratiloftet skal spare samfundet milliarder Bureaukratiloftet skal reducere de administrative byrder hos virksomheder, det offentlige og borgerne med mindst 15 mia. kr. om året i alt samt de samfundsøkonomiske omkostninger med mindst 15 mia. kr. om året.
”1 ind, 2 ud”-model skal sikre fremdrift En ”1 ind, 2 ud”-model for regler, administrative byrder og samfundsøkonomiske omkostninger, hvor enhver ny regel, byrde eller omkostning skal ”finansieres” ved at afskaffe (mindst) dobbelt så mange regler, byrder eller omkostninger, skal sikre fremdrift fra dag ét.
Årlige regelbudgetter fastsættes af Økonomiudvalget De årlige regelbudgetter for hvert ministerium aftales i regeringens økonomiudvalg. De årlige budgetter skal samlet set medføre, at man i løbet af tre år når målsætningen for bureaukratiloftet.
Finansministeriet udfærdiger vejledninger Finansministeriet udfærdiger vejledninger og offentliggør bureaukratilofts-notater og data med input fra de enkelte ministerier.
Rigsrevisionen skal sikre ensartet implementering Rigsrevisionen reviderer efterlevelsen af bureaukratiloftet, herunder at Finansministeriets vejledninger bliver fulgt, og at opgørelsen foregår ensartet i de forskellige ministerier.
Offentlig indsigt skal sikre disciplin Hvert år udarbejdes et bureaukratilofts-notat med centrale resultater. Derudover offentliggøres data for optællingen i et let tilgængeligt format.
