Selvføl­gelig må man regne på de økonomiske effekter af en skilsmisse, AE

Af Jørgen Sloth.

Bragt i Børsen 12. september 2024.

Sofie Holme Andersen (SHA), cheføkonom i AE-rådet, kommer med en fejlagtig kritik af Cepos i Børsen onsdag. I en ny analyse viser vi, at der er støtteordninger målrettet enlige forsørgere for 8,6 mia. kr. Det får SHA til at skrive, at “der er mange forskellige grunde til at gå fra hinanden. (…) Det er udtryk for lav økonomfaglighed, hvis man mener, at økonomien skulle være et udslagsgivende parameter.”

Det er et besynderligt udsagn fra en økonom, at økonomiske incitamenter ikke betyder noget.

Vi har naturligvis ikke påstået, at det kun er økonomi, der betyder noget. Vi har beregnet den ekstra støtte, man får, når man bliver skilt. Staten bør som udgangspunkt ikke give incitamenter til en type familie frem for en anden. Men der er naturligvis også et hensyn til at sikre levestandarden for dem, der ikke kan klare sig selv.

Økonomiske incitamenter er ikke hele ligningen, men det er også en del af ligningen. Gary Becker har fået nobelprisen i økonomi for bl.a. at udvikle økonomisk teori om ægteskabet.

Beckers udgangspunkt er, at man bliver skilt frem for at forblive i forholdet, hvis man bliver bedre stillet målt på den samlede nytte, dvs. også inkl. de økonomiske effekter. Så jeg forstår ikke, hvorfor SHA kommer med den vilde påstand, at det skulle være udtryk for “lav økonomfaglighed”.

Hvis staten giver f.eks. 5000 kr. ekstra pr. måned til enlige forsørgere. Ja, så vil langt de fleste par naturligvis forblive sammen. Men man må forvente, at nogle af de par, som kun lige akkurat holder sammen i dag, vil gå hver til sit.

Hvorfor skulle det være et problem, at vi lægger tallene åbent frem, så de kan kvalificere debatten? F.eks. viser analysen, at hvis man fjerner alle særydelser til enlige forsørgere, så ville det sende en enlig forsørger med to børn på kontanthjælp 5100 kr. under et grundbudget.

Og præcis derfor foreslår vi i stedet en mere nænsom reform, som sikrer enlige forsørgere på kontanthjælp en rimelig levestandard, samtidig med at den øger gevinsten ved at tage et lavtlønsjob.

Det forbedrer muligheden for at tage ansvar for sig selv for dem, der kan.