CEPOS logo

Skatteministeriets udgifter til kammeradvokat steg med 7 mio. kr. på 1 år

Udgivet d.

2. april 2013 - 07:17

Analyse

Jura

Skat

Værdier

CEPOS har i et nyt notat set på, hvor meget staten udbetaler i omkostningsgodtgørelse til skatteyderne, når de vinder en sag over SKAT, og sammenlignet disse tal med, hvad Skatteministeriet selv bruger af udgifter på sin sagkyndige bistand hos Kammeradvokaten. Konklusionen er, at staten i 2011 udbetalte 34 mio. kr. mindre i omkostningsgodtgørelse end i 2010, mens Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i samme periode steg med 7 mio. kr.
 
Den væsentligste årsag til, at udgifterne til omkostningsgodtgørelse er reduceret med 34 mio. kr. er, at Folketinget i 2009 afskar selskaber og fonde fra at kunne få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Det er dette lovindgreb, som nu slår igennem:
 
“Mens staten har reduceret sine udgifter til omkostningsgodtgørelse med 34 mio. kr., har Skatteministeriet i samme periode øget sine udgifter til Kammeradvokaten med 7. mio. kr. Det svarer til, at ca. 20 pct. af det provenu, som staten har opnået ved at afskære selskaber og fonde fra at få omkostningsgodtgørelse, i stedet er omdirigeret til Kammeradvokaten. Med den ene hånd opruster SKAT altså deres egne juridiske kompetencer, mens de med den anden hånd lægger sten i vejen for, at selskaber kan få den fornødne sagkyndige bistand i skattesager. Det skaber en retssikkerhedsmæssig og økonomisk ubalance mellem selskaber og fonde på den ene side og SKAT på den anden”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.  
 
“Skattereglerne er komplicerede, og det er derfor ofte nødvendigt at få prøvet sagerne ved retten, førend man kan fastlægge reglernes præcise fortolkning og rækkevidde. Bare i 2011 faldt hele 1.495 af de i alt 3.995 indklagede skattesager ved Landskatterettens ud til skatteydernes fordel. Alligevel var det kun 56 pct. af disse skatteydere, der fik omkostningsgodtgørelse. Retssikkerhedsmæssigt er det et problem, fordi det vil afholde mange selskaber og fonde fra at klage over SKATs forkerte afgørelser, hvis det ikke kan svare sig rent økonomisk. Risikoen er, at principelle sager ikke bliver ført, og at SKATs “fejlagtige” afgørelser således vil danne præcedens fremadrettet”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS. 

“Jeg vil derfor anbefale, at regeringen genindfører ordningen med omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. Ingen af de 37 og 20 pct. skatteydere, som statistisk set vinder deres skattesager i henholdsvis Landsskatteretten og i domsstolssystemet, bør risikere at stå tilbage med et økonomisk tab, hvis de har retten på sin side,” foreslår erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS har i et nyt notat set på, hvor meget staten udbetaler i omkostningsgodtgørelse til skatteyderne, når de vinder en sag over SKAT, og sammenlignet disse tal med, hvad Skatteministeriet selv bruger af udgifter på sin sagkyndige bistand hos Kammeradvokaten.

Relateret artikel

Stigende bureaukrati i Forsvaret

12. januar 2026

De senere års styrkelse af Forsvaret har ført til en uforholdsmæssig stor udvidelse af antallet af ledere og administratorer i stillingskategorier, der ikke er direkte rettet mod militære operative opgaver.

Relateret artikel

Vi må ikke ofre livet for ligheden

6. januar 2026

Forleden så jeg filmen "Den sidste viking". I filmen fortælles en lille, men brutal og absurd historie, som er enormt rammende for vores samfund i dag. Et samfund skal ikke afhugge hoveder for at sikre retfærdighed.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed