Skattereformen rækker ikke

Regeringens forslag til en skattereform anvender bare 10 pct. af råderummet frem mod 2030 til at sænke indkomstskatten for de fleste i arbejde. Det er et skridt på vejen. Men det udtømmer langt fra behovet for reformer af skattesystemet. 

Regeringen har selv opstillet et mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i 2030. Skattereformen leverer kun de 5.200. 

Trods det store – og velkomne – fokus på arbejdsudbud, så er den store udfordring i dansk økonomi at øge den langsigtede vækst. Ikke mindst ved at øge produktiviteten. Regeringens egen fremskrivning frem til 2030 regner kun med, at produktiviteten vil vokse med beskedne 1,1 pct. om året. 

Skatten på arbejde er høj i Danmark selv efter skattereformen. Og som en alvorlig hage ved reformen stiger den højeste marginalskat væsentligt – for første gang i to årtier. Men der er også sorte pletter uden for arbejdsindkomstbeskatningen, som fortjener opmærksomhed.

Skatten på opsparing er høj og uensartet. Især skatten på aktie- og kapitalindkomst er meget forvridende. Det går bl.a. ud over finansieringen af iværksætteri, som regeringen gerne vil styrke – og faktisk har afsat lidt midler til i sin 2030-plan. 

Selskabsskatten er en stor hæmsko for produktivitet og vækst. Mange års forbedringer med bredere baser og lavere satser er gået i stå og løber tilmed den gale vej. Der er indført en særlig høj sats på finansielle virksomheder, hvad ovenikøbet øger risikoen for bankkriser. 

Senest er der indført en særlig minimumsskat for de største virksomheder. Regeringen regner selv med et merprovenu på knap 1,9 mia. kr. og administrative byrder for næsten en halv milliard kroner. 

Trods skattestoppet har den ikke sagt, at pengene skal føres tilbage, selv om det ville være oplagt at sænke selskabsskattesatsen og f.eks. afskaffe begrænsningsreglen for at udnytte underskud. Allerhelst burde den bizarre særskat på finansielle virksomheder fjernes.

Afgiftssystemet er stadig et pænt stykke fra princippet om, at afgifter bør svare til såkaldte eksterne omkostninger – f.eks. i form af forurening. Genindførelsen af særafgiften på el i sommer var et klart tilbageskridt. Registreringsafgiften er for høj og meget forvridende. 

Der er altså rigeligt af punkter tilbage på den skattepolitiske dagsorden. Det vil være en alvorlig fejltagelse, hvis politik frem til 2030 bare kommer til at handle om at bruge råderum på flere offentlige udgifter. Navnlig for en reformregering.

Indlægget blev bragt i Finans.dk den 29. november 2023