CEPOS logo

Stigning i statens ledelse og administration på 4.800 fuldtidsansatte under SVM-regeringen

Udgivet d.

28. september 2024 - 08:57

Analyse

Beskæftigelse

Offentlige udgifter

CEPOS har lavet en ny opgørelse af statens personaleforbrug til ledelse og administration (omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede), der dækker perioden fra 2011 til medio 3. kvartal 2024.

Den nye analyse viser:

  • Antallet af fuldtidsstillinger indenfor ledelse og administration i staten er steget markant med 22.200 fra 2011 til 2024.
  • Specifikt under SVM-regeringen er der kommet 4.800 flere administrative fuldtidsstillinger, hvoraf ca. 4.000 er akademikere og ledere.
  • Alene i løbet af 2024 er antallet af statslige ledere og administratorer steget med 1.200 fuldtidsbeskæftigede.

På finansloven for 2024 ville regeringen spare 400 mio. kr. på administration, hvilket svarer til knap 500 fuldtidsbeskæftigede, men regeringen friholdt en række områder fra denne spareøvelse – herunder forsvarsområdet, justitsområdet, udenrigsområdet samt undervisnings-, uddannelses- og kulturinstitutioner. Denne analyse viser, at det samlet set indtil videre har resulteret i en stigning i antallet af ledere og administratorer i staten i 2024[1].

Ydermere har regeringen bebudet, at den vil spare 1.000 årsværk i den statslige administration i 2025[2], hvilket er meget lidt sammenlignet med væksten på 22.200 fuldtidsbeskæftigede fra 2011 og frem til i dag. Ydermere formår SVM-regeringen end ikke at tilbagerulle den vækst i ”kolde hænder”, som de selv har skabt i 2023, som er fortsat igen i 2024.

CEPOS har tidligere foreslået[3], at der indføres et loft over lønudgifterne til ledelse og administration (et såkaldt bureaukratloft), og at dette hvert år reduceres – fx med 4 procent årligt over en årrække – indtil ressourceforbruget er tilbage på niveauet i 2011. En af fordelene ved denne model er, at politikere og embedsmænd tvinges til at synliggøre og løbende reducere de samlede administrative omkostninger.

[1] https://fm.dk/media/27313/fremtidssikring-af-danmark_finanslovforslaget-2024_web-a.pdf

[2] https://fm.dk/media/27689/et-mere-trygt-groent-og-rigt-danmark_finanslovforslaget-2025.pdf

[3] Se fx https://cepos.dk/debat/der-er-brug-for-et-bureaukratloft-i-den-offentlige-sektor/

Relateret artikel

Tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år er på førtidspension i Odense og Aarhus

15. december 2025

Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner.

Relateret artikel

Mange jobs forsvundet i landbrug og industri de seneste 60 år, men samlet beskæftigelse er vokset

14. december 2025

ABCepos: Mange jobs forsvundet i landbrug og industri de seneste godt 60 år, men samlet beskæftigelse er vokset.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed