Udgivet d.
14. december 2015 - 11:10
Analyse
Beskæftigelse
Overførsler
DREAM har for CEPOS beregnet effekten af at standse tilgangen til efterløn i 2018. Det fremgår, at beskæftigelsen øges med 21.000 personer i 2020 og med 40.000 i 2025. Effekten på holdbarheden af de offentlige finanser udgør knap 0,2 pct. af BNP eller 3,3 mia. kr. Dermed vil et stop for tilgangen til efterløn forøge råderummet til skattelettelser. Et provenu på 3,3 mia. kr. kan finansiere en nedsættelse af topskatten med ca. 7 point. En sådan nedsættelse øger arbejdsudbuddet med yderligere 4.600 personer. Stigningen i beskæftigelsen som følge af stop for tilgang til efterløn medfører, at BNP-niveauet løftes med 1,5 pct. i 2025, svarende til 30 mia. kr. 75 pct. af alle efterlønsmodtagere kommer direkte fra job. Dermed skal hovedparten af de berørte blot fortsætte i det job, de har i forvejen. Det er svært at finde politik-tiltag, der i samme omfang øger beskæftigelsen frem mod 2025.
Tiltaget er relevant, fordi der de kommende år er risiko for mangel på arbejdskraft. Desuden har dansk økonomi et svagt vækstpotentiale. Ifølge OECD står vi til den 6. laveste økonomiske vækst frem mod 2030 ud af 34 OECD-lande. Vækstpotentialet kan øges ved, at man strukturelt øger beskæftigelsen via nye reformer.
Ny CEPOS-analyse om stop for tilgang til efterløn i 2018. Beregningerne er udført af DREAM for CEPOS. Det fremgår, at beskæftigelsen øges med 21.000 personer i 2020 og med 40.000 i 2025. Effekten på holdbarheden af de offentlige finanser udgør knap 0,2 pct. af BNP eller 3,3 mia. kr
ABCepos: Beskæftigelsesgraden er over det historiske gennemsnit i 2023.
ABCepos: Deltagelsen på arbejdsmarkedet kun lidt højere end i 1950 – på trods af kvindernes indtog.
