Stort råderum på 37 mia. kr. frem til 2025

”VLAK-regeringen er begunstiget med, at der er et stort råderum, som den frit kan disponere over. Frem til 2025 er der ifølge Finansministeriet et råderum på 37 mia. kr., som kan bruges på enten lavere skatter eller højere offentlige udgifter. Råderummet skyldes i høj grad tidligere gennemførte reformer af f.eks. efterløn, folkepension og dagpenge. Hvis man bruger hele råderummet på 37 mia. kr. på lavere skat, kan man f.eks. få 1) en flad skat på 40 pct., 2) afskaffe registreringsafgiften, 3) nedsætte selskabsskatten fra 22 til 12 pct., 4) nedsætte aktionærskatten fra 42 til 30 pct. samt 5) sænke afgifter på øl, vin og spiritus. Alt dette på en og samme tid. Forslagene ville styrke det danske vækstpotentiale svarende til, at BNP løftes med 45 mia. kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“VLAK-regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til, at det offentlige forbrug skal vokse med 0,3 pct. årligt frem til 2025. Det vil lægge beslag på 13 mia. kr. Tilbage vil der være 24 mia. kr. Det er fortsat et betydeligt råderum til lavere skat. For et sådan beløb kan man få en flad skat på 40 pct. og en selskabsskat på 14 pct.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Råderummet er der samtidig med, at der er holdbarhed på de offentlige finanser. Finansministeriet vurderer, at de offentlige finanser er overholdbare svarende til 0,7 pct. af BNP. Det svarer til, at skatterne er 0,7 pct. af BNP (ca. 14 mia. kr.) højere end, hvad der kræves til den langsigtede finansiering af de offentlige udgifter (til f.eks. sygehuse og folkepension). De offentlige finanser er ikke udfordringen i dansk økonomi. Det er derimod udsigten til lav vækst i dansk økonomi frem mod 2030. Et højere vækstpotentiale kan fremmes via reformer, der øger produktivitet og beskæftigelse. Det kan hjælpes på vej via lavere skattetryk, der er det højeste ud af 35 OECD-lande”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.