CEPOS roser klimafremskridt – men EU fastholder dyr og unødvendig dobbeltregulering
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering.
Udgivet d.
16. januar 2024 - 10:51
Debat
Klima
Offentlige finanser
Offentlige investeringer
Der har i de senere år været forsøg på at rehablitere begrebet industripolitik. Altså forestillingen om at politikerne med succes kan øge velstanden ved at udvælge og satse på bestemte sektorer, projekter eller virksomheder. Det hæftes ofte op på ideen om, at man kan drive innovation frem ved at opstille politiske missioner – i stil med månelandingsprojektet.
Men både det teoretiske og empiriske grundlag er svagt.
Det har en række svenske forskere sat sig for at undersøge nærmere i et stort forskningsprojekt. I 2022 udkom Wennberg og Sandströms antologi “Questioning the Entreprenurial State”, og nu udkommer næste bind “Moonshot and the New Industrial Policy – Questioning the Mission Economy” af Magnus Henrikson, Christian Sandström og Mikael Stenkula. Den gennemgår erfaringerne fra konkrete “cases” med “missionsdrevet innovationspolitik”, altså ad politisk vej skabe innovationer til at indfri opstillede missioner. I en artikel i det netop udkomne “Ekonomisk Debatt” gennemgår de tre forfattere syv empiriske læresætninger fra de mange cases, de har set på (artiklen rummer også links til at downloade de to bøger).
De syv læresætninger er:
Bragt i Punditokraterne den 16. januar 2024
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering.
EIFO løser ikke markedsfejl, men skaber snarere statsfejl. Staten bør trække sig, ligesom den har gjort på andre finansielle områder.