Top 10 pct.s skatteandel falder kun fra 31,4 til 31,2 pct., hvis loft for beskæftigelsesfradraget fjernes

Udgivet d.

18. september 2017 - 14:15

Analyse

Skat

CEPOS har på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor meget top 10 pct. betaler i skat (446.000 personer), og hvor meget deres skattebetaling ændres, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes. Analysen viser, at top 10 pct.’s skatteandel kun reduceres fra 31,4 til 31,2 pct.

”VLAK-regeringens forslag om at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget vil næsten ikke ændre på top 10 pct.s andel af skattebyrden. Fjernelse af loftet indebærer, at marginalskatten reduceres med 2,7 pct.point for 1½ million danskere. Dvs. for alle, der tjener over 345.000 kr. årligt. Top 10 pct.s skatteandel reduceres kun fra 31,4 til 31,2 pct. ved en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, dvs. en meget lille reduktion. De bredeste skuldre vil derfor stadig bære langt de største skattebyrder ved bortfald af loft over beskæftigelsesfradrag”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”De 10 pct. rigeste danskere betaler 31,4 pct. af alle skatter og afgifter eller det, der svarer til 234,7 mia. kr. Det kan finansiere ca. 400.000 offentligt ansatte. VLAK-regeringens forslag om at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget vil ikke ændre afgørende ved top 10 pct.s andel af skattebyrden. Top 10 pct.s skatteandel reduceres kun fra 31,4 til 31,2 pct. ved en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”For at være i top 10 pct. kræves en indkomst på 588.000 kr. Loftet over beskæftigelsesfradraget nås ved en lønindkomst på ca. 345.000 kr., dvs., at også mange danskere uden for top 10 vil få gavn af afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget er den drivende kraft bag beskæftigelseseffekten af skattereformen. Fjernelse af loftet reducerer den øverste marginalskat fra ca. 56 til 53 pct., og det øger beskæftigelsen med knap 8.000 personer. Det har en betydelig effekt på beskæftigelsen, når marginalskatten lettes med 2,7 pct. for alle personer med indkomst over 345.000 kr. Den samlede effekt af reformen er 7.600 personer”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS har på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor meget top 10 pct. betaler i skat (446.000 personer), og hvor meget deres skattebetaling ændres, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes. Analysen viser, at top 10 pct.’s skatteandel kun reduceres fra 31,4 til 31,2 pct.

Relateret artikel

FN forventer at verdens befolkning stabiliserer sig på ca. 10 mia. fra 2060

19. august 2024

ABCepos: Siden 1950 er verdens befolkning mere end 3-doblet fra 2½ mia. personer til ca. 8 mia. i 2021. Den historiske udvikling fortsætter dog ikke fremover.

Relateret artikel

Stor reduktion i fertilitet på verdensplan siden 1950

19. august 2024

ABCepos: Fra 1950 og frem til slutningen af 1960’erne fødte kvinder i gennemsnit 5 børn på verdensplan. Det er siden aftaget mærkbart til 2,3 børn per kvinde.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed