Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 377 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socioøkonomiske baggrund, kaldet undervisningseffekten.   

Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 0,5 betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 0,5 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes sociale baggrund. 

Bagsværd Kostskole og Gymnasium (STX), Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (STX) og Aahus Gymnasium, Tilst (HF) ligger i top, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau. Svendborg Gymnasium (HF), Høng Gymnasium (HF) og Borupgaard Gymnasium (STX) ligger i bund. 

Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne.   

Forskningschef Karsten Bo Larsen, CEPOS, siger om analysens resultater:  

”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste gymnasieskoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt et helt karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket gymnasium man vælger. Et helt karakterpoint kan jo gøre en stor forskel i forhold til, hvilken uddannelse man gerne vil ind på efter studentereksamen.” 
 

Hvad er undervisningseffekten?  

Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske gymnasiale uddannelser.  

Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der afslutter gymnasiet. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.  

Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte gymnasiale uddannelser omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til elevernes socioøkonomiske karakteristika, er undervisningseffekten nul  

På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.  

Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.  

Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.  

 Af de seneste 3 årgange af afgangselever fra gymnasiale uddannelser har 2 årgange været kendetegnet ved, at deres afsluttende eksaminer enten var ændret pga. COVID-19 (2020/2021 og 2021/2022). Elevernes faglighed er således for disse to årganges vedkommende ikke blevet testet på samme måde, som det normalt har været tilfældet.  

 Derfor er karaktererne på de gymnasiale uddannelser fra årene med COVID-19 ikke sammenlignelige med opgørelserne fra før 2020 og efter 2022. Derfor har vi valgt kun at præsentere undervisningseffekten for det enkelte skoleår 2022/2023, hvor vi tidligere har suppleret med en opgørelse af undervisningseffekten for de seneste 3 års afgangsklasser samlet set, da denne opgørelse er mindre følsom overfor tilfældige årlige udsving i elevernes resultater. Vi genoptager naturligvis de 3-årige opgørelse, når vi igen har 3 årgange i træk, der ikke er påvirket af særlige eksaminer pga. COVID-19