Hent Analysen
Velfærdsdebatten i Danmark bygger i et stort omfang på en antagelse om, at borgerne ønsker flere velfærdsydelser og prioriterer dette højere end flere ressourcer til eget forbrug.
Udgivet d.
21. juni 2007 - 00:49
Analyse
Forbrug
Skat

Velfærdsdebatten i Danmark bygger i et stort omfang på en antagelse om, at borgerne ønsker flere velfærdsydelser og prioriterer dette højere end flere ressourcer til eget forbrug. Accepten af denne antagelse har ikke mindst haft betydning for regeringens prioriteringer af det finanspolitiske råderum. I dette notat argumenteres der for, at denne antagelse hviler på et tvivlsomt grundlag.
Catinét har for CEPOS gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der viser at hvis danskerne skal vælge mellem flere ressourcer til familiens eget brug eller flere offentlige velfærdsydelser, foretrækker et stort flertal flere ressourcer til familien. Dette resultat står i kontrast til tolkningen af en lang række tidligere undersøgelser. I notatet foretages ud fra metodiske overvejelser en vurdering af spørgeteknikken i tidligere gennemførte surveyundersøgelser.
Konklusionen er, at meningsmålinger ofte formulerer spørgsmål til respondenterne på en måde, der tilsigtet eller utilsigtet resulterer i overdreven positiv tilslutning til yderligere offentlige velfærdsydelser på bekostning af flere ressourcer til familien i form af eksempelvis skattelettelser. Implikationerne er vidtrækkende, for så vidt at der føres velfærds- og skattepolitik ud fra en misvisende forudsætning om, at borgerne foretrækker offentlige velfærdsydelser frem for et større økonomisk råderum til familien.
Velfærdsdebatten i Danmark bygger i et stort omfang på en antagelse om, at borgerne ønsker flere velfærdsydelser og prioriterer dette højere end flere ressourcer til eget forbrug.
Det kunne forekomme at være en fuldkommen ligegyldighed, at regeringen nu overvejer at genoplive de flerårige aftaler, da det alligevel reelt set vil ende med årlige forhandlinger om næste års økonomiske rammer, men der er grund til stor bekymring.
Danskere med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit kun 23 pct. mere end personer med en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Det er langt under OECD-gennemsnittet. Ifølge CEPOS svækker det incitamentet til at vælge uddannelser, der giver høj løn.
100 kr.