Den brede politiske aftale i velfærdsforliget fra 2006 om levetidsindeksering af pensionsalderen er under pres. Pensionskommissionen skal ifølge sit kommissorium undersøge om ”den stigende levetid modsvares af flere raske leveår på arbejdsmarkedet, og om dette bør give anledning til justeringer i pensionssystemet”.
Levetidsindekseringen bør dog fastholdes som et generelt princip, fordi vi lever meget længere end tidligere, og levetiden bliver ved med at vokse. Selv med en folkepensionsalder på 70 år i 2040 vil man til den tid forventeligt have 4 år mere på folkepension end i 1995.
Ser man på den andel af livet, danskerne i gennemsnit vil tilbringe som folkepensionister, vil den også fortsat være højere i 2040, end vi historisk har været vant til. Fra begyndelsen af 80’erne og frem til midten af 90’erne tilbragte danskerne i gennemsnit godt 20 procent af deres voksne liv som folkepensionister.
Denne andel steg frem til 2018 til godt 28 procent – helt uholdbart og også urimelig. Det ville have fortsat, hvis ikke levetidsindekseringen var trådt i kraft. Med levetidsindekseringen forventes andelen af livet på pension gradvist at blive reduceret til ca. 24 procent i 2040. Det vil sige en fjerdedel af voksenlivet er som folkepensionist i 2040.
Det er fortsat langt over de cirka 20 procent, som den lå på historisk indtil restlevetiden for den ældre del af befolkningen for alvor begyndte at stige i midten af 90’erne.
Et prioriteringsspørgsmål
Som en tommelfingerregel trækker et års lavere pensionsalder cirka 25.000 ud af beskæftigelse. Det ville trække erfarne medarbejdere ud af arbejdsstyrken.
Det er også et udgiftsmæssigt prioriteringsspørgsmål. For hvert år man sænker folkepensionsalderen, forringes de offentlige finanser med cirka 8 milliarder kroner. Men bare fordi statens indtægter er højere end udgifterne på sigt, er det jo ikke nogen naturlov, at overskuddet skal bruges på højere udgifter – de kunne jo også bruges på lavere skat.
Kritikken af den forhøjede pensionsalder går i høj grad på, at pensionsalderen bliver for høj for nogle grupper, eksempelvis dem med hårdt fysisk arbejde, og dem der påbegynder karrieren på arbejdsmarkedet tidligt. Er der udfordringer her, bør de imidlertid imødegås mere fokuseret end ved en generel ændring af levetidsindekseringen for alle. Nedenfor skitseres hvordan, det kunne ske.
Afskaf tillægget til folkepensionen helt for alle
Den enkelte arbejdsgiver og medarbejder har et ansvar for at sikre, at karrieren indrettes under hensyntagen til, at man skal som udgangspunkt forsørge sig selv indtil den generelle pensionsalder.
Det er uklogt at planlægge med at slæbe tunge byggematerialer på et stillads som arbejdsmand, eller kufferter i lufthavnen, i 50 år. Heldigvis overstiger antallet af jobs, der ikke er fysisk krævende, langt antallet af fysisk krævende jobs i Danmark – og andelen må forventes at vokse i de kommende år.
Sygdom eller mistet arbejdsevne bør ikke håndteres ved en generel reduktion af pensionsalderen for alle, inklusiv de raske, men med målrettede ordninger såsom førtidspension og seniorpension. Dem har vi allerede.
Ønsker man tidlig pensionering, bør den enkelte sikre sig muligheden for dette ved at spare op til det. Dermed kan den enkelte indrette sig, som vedkommende selv ønsker det. I dag indbetaler de fleste lønmodtagere betydelig beløb gennem deres arbejdsmarkedspension.
Men der er også en del, der ikke indbetaler, hvilket skal ses i lyset af, at man fortsat modregnes i folkepensionens tillæg, når man modtager private pensionsudbetalinger. Det problem kunne løses ved gradvist at afskaffe tillægget til folkepensionen helt for alle.
En betydelig budgetforbedring
I praksis ville det kræve indførelse af obligatorisk opsparing for dem, der i dag ikke sparer op (se forslag til en model her). Tvungen opsparing er ikke ideelt, men bedre end den nuværende situation, hvor dem der sparer op bliver pålagt via skatten at belønne dem, der ikke sparer op med højere folkepension, end de selv kan få.
Afskaffelsen af pensionstillægget vil give en betydelig budgetforbedring, som eksempelvis kan anvendes på lavere bundskat, hvilket vil forbedre mulighederne for fri opsparing.
Aftalen ”Danmark kan mere” indeholder det meget rosværdige element, at modregningen i pension som følge af arbejdsindkomst afskaffes. Hvis ”aftalen” gennemføres, løses dermed problemerne med de høje marginalskatter for pensionister.
Man bør herefter fjerne seniorpræmien - en ordning, hvorved folkepensionister kan modtage en skattefri præmie, hvis man arbejder mindst 1.560 timer om året i de første to år efter man har nået folkepensionsalderen. Afskaffelse af modregningen gør ordningen overflødig.
Bragt i Altinget d. 8. marts 2022.
