Obligatorisk pensionsopsparing: 600.000 erhvervsaktive sparer for lidt op til pension

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år. Det næste logiske skridt omkring den obligatoriske pensionsopsparing bliver at indføre den for lønmodtagere og selvstændige. CEPOS’ bud på en obligatorisk pensionsopsparing er, at alle mellem 25 og 65 år som minimum skal indbetale 2.500 kr. (ca. 1.600 kr. efter skat) om måneden til en pensionsopsparing (svarende til 30.000 kr. årligt og ca. 19.000 efter skat). En sådan årlig indbetaling genererer gennem årene (fra 25 til 65 år) en pensionsformue på 1,5 mio. kr. ved pensionsalderen. Det giver en årlig livrente på ca. 90.000 kr. Det indebærer, at pensionisterne i langt højere grad bliver selvforsørgende. Hvis man i dag indbetaler mindre end 2.500 kr. om måneden i pension, bliver man omfattet af ordningen. Når man har en pensionsformue på 1,5 mio. kr., behøver man ikke at indbetale til den obligatoriske pensionsopsparing. I denne analyse har vi på Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor mange danskere i alderen 25-65 år, der indbetaler under 2.500 kr. om måneden til en pensionsordning. Personer med indbetalinger under 2.500 kr. om måneden betegnes som ”restgruppen”. Af de godt 1,1 mio. personer i restgruppen er de 600.000 på overførselsindkomst. Ca. 100.000 er selvstændige og 500.000 er lønmodtagere. Hvis man ikke har nogen pensionsopsparing af betydning, indebærer det, at man får højere skattefinansieret folkepension end dem, der har sparet op til egen pension gennem livet. Det betyder, at mange lønmodtagere, der i dag indbetaler til f.eks. arbejdsmarkedspension, reelt betaler for flere personer. Dels betaler en sådan lønmodtager for sin egen pension, og dels betaler han ekstra i skat for at finansiere ekstra høj folkepension til den/de lønmodtagere, der ikke indbetaler til egen pension. Hvis alle indbetaler minimum, hvad der svarer til 30.000 kr. årligt i pension i alderen 25-64 år, så kan pensionstillægget fjernes, når systemet er fuld modnet. Det giver en varig budgetforbedring på 17 mia. kr. For den budgetforbedring kan bundskatten i dag reduceres med 2 point.

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker ved, at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år. Det næste skridt vedrørende den obligatoriske pensionsopsparing bliver at indføre den for lønmodtagere og selvstændige.

CEPOS’ bud på en obligatorisk pensionsopsparing er, at alle mellem 25 og 65 år som minimum skal indbetale 2.500 kr. (ca. 1.600 kr. efter skat) om måneden til en pensionsopsparing (svarende til 30.000 kr. årligt og ca. 19.000 efter skat). En sådan årlig indbetaling genererer gennem årene (fra 25 til 65 år) en pensionsformue på 1,5 mio. kr. ved pensionsalderen. Det giver en årlig livrente på ca. 90.000 kr. Det indebærer, at pensionisterne i langt højere grad bliver selvforsørgende. Hvis man i dag indbetaler mindre end 2.500 kr. om måneden i pension, bliver man omfattet af ordningen. Når man har en pensionsformue på 1,5 mio. kr., behøver man ikke at indbetale til den obligatoriske pensionsopsparing. Er man studerende og over 25 år, får man henstand med hensyn til indbetaling.

I denne analyse har vi på Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor mange danskere i alderen 25-64 år, der indbetaler under 2.500 kr. om måneden til en pensionsordning. Personer med indbetalinger under 2.500 kr. om måneden betegnes som ”restgruppen”.

Nedenfor fremgår det, at der er 2,7 mio. personer i alderen 25-64 år (ekskl. studerende). Heraf er godt 1,1 mio. personer i restgruppen.

Anm: Restgruppen er defineret som personer, der indbetaler mindre end 30.000 kr. om året (svarende til 2.500 kr. om måneden). Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Af de godt 1,1 mio. personer i restgruppen er de 600.000 på overførselsindkomst. Ca. 100.000 er selvstændige og 500.000 er lønmodtagere.

I det følgende er der fokus på de 600.000 selvstændige og lønmodtagere, der indbetaler mindre end 2.500 kr. om måneden i pension. Det fremgår, at den gennemsnitlige lønmodtager i restgruppen indbetaler 12.000 kr. om året til pension. Dermed skal deres indbetaling i gennemsnit løftes med 18.000 kr. årligt (11.300 kr. efter skat). Selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler i gennemsnit 4.300 kr. årligt til pension. Dermed skal de indbetale ekstra 25.700 kr. (ca. 16.200 kr. efter skat) årligt i gennemsnit.

Anm: Restgruppen er defineret som personer, der indbetaler mindre end 30.000 kr. om året (svarende til 2.500 kr. om måneden). Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Regeringens initiativ på finansloven indebærer, at overførselsmodtagere får en indbetaling, der svarer til 3,3 pct. i 2030 af deres overførselsindkomst. For en dagpengemodtager svarer dette til ca. 600 kr. om måneden. Dette er ikke tilstrækkeligt. Det anbefales, at dette løftes til 2.500 kr. om måneden for dagpengemodtagere og som udgangspunkt de øvrige overførselsmodtagereSom nævnt anbefales en henstandsordning for SU-modtagere over 25 år   via egenbetaling samt et eventuelt subsidie fra skatteyderne.

Indkomst for selvstændige og lønmodtagere i restgruppen

Det fremgår nedenfor, at lønmodtagere i restgruppen i gennemsnit har en indkomst, der er ca. 200.000 kr. lavere end de øvrige lønmodtagere (dem der som minimum indbetaler 30.000 kr. om året). Selvom de har en lavere indkomst, så ligger deres gennemsnitsindkomst på 375.000 kr. Ud af et sådan beløb kan man godt selv spare 30.000 kr. op til sin egen pension. Ser man på de selvstændige, er der betydelig forskel (ca. 650.000 kr.) i indkomst mellem dem, der er i restgruppen, og dem der indbetaler over 30.000 kr. årligt til pension. Selvstændige i restgruppen tjener i gennemsnit 35.000 kr. årligt mindre end lønmodtagere i restgruppen. For selvstændige der har indtægt for under f.eks. 200.000 kr., kan man overveje en henstandsordning, så de i år med mere end 200.000 kr. i indtægt indbetaler mere.

Anm: Restgruppen er defineret som personer der indbetaler mindre end 30.000 kr. om året (svarende til 2.500 kr. om måneden). Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Som det fremgår nedenfor, så har næsten 90 pct. af restgruppen blandt lønmodtagerne en indkomst, der ligger over 200.000 kr. årligt. Blandt de selvstændige har ca. 40 pct. lavere indkomst end 200.000 kr. årligt. Dette taler for en henstandsordning for de selvstændige, jf. ovenfor.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre
Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Løkke opererede i sin helhedsplan fra august 2016 med lønmodtagerbidrag på 2 pct. 

Løkke opererede i sin Helhedsplan fra august 2016 med en obligatorisk pensionsopsparing for alle på 2 pct. Den skulle gradvist indfases frem mod 2025. Dengang skulle overførselsmodtagere selv betale deres bidrag. Desuden opererede man med en mulig udbygning til ca. 6 pct. Ved en løn på 350.000 kr. svarer et pensionsbidrag på 6 pct. til et pensionsbidrag på 2.100 kr.

Argumenter for den obligatoriske pensionsopsparing

  1. Hvis man ikke har nogen pensionsopsparing af betydning, indebærer det, at man får højere skattefinansieret folkepension end dem, der har sparet op til egen pension gennem livet.
  2. Det betyder, at mange lønmodtagere, der i dag indbetaler til f.eks. arbejdsmarkedspension, reelt betaler for flere personer. Dels betaler en sådan lønmodtager for sin egen pension, og dels betaler han ekstra i skat for at finansiere ekstra høj folkepension til den/de lønmodtagere, der ikke indbetaler til egen pension.
  3. Hvis alle indbetaler minimum, hvad der svarer til 30.000 kr. årligt i pension i alderen 2564 år, så kan pensionstillægget fjernes, når systemet er fuld modnet. Det giver en varig budgetforbedring på 17 mia. kr. For den budgetforbedring kan bundskatten i dag reduceres med 2 point.
  4. Der diskuteres meget formueulighed. Obligatorisk pensionsopsparing er det mest effektive redskab til at reducere formueuligheden. Alle får som minimum en pensionsformue på 1,5 mio. kr. ved pensionering.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 333,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 333,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør