De høje pensionsformuer kan blive kviksand for dansk økonomi. Sådan lød det på forsiden af Børsen i mandags. For det kan betyde, at nogle vil trække sig tidligt tilbage for egne midler. Det vil reducere statens indtægter. Og i øvrigt trække arbejdskraft ud af økonomien.
Danskernes pensionsformuer er enorme på knap 200 pct. af bnp. Den er møjsommeligt opbygget gennem de senere årtier med bl.a. opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. Så pensionister i langt højere grad selv finansierer deres pension, frem for at andre skatteydere skal finansiere den. Den store pensionsformue er altså en kæmpe succes – ikke et problem. Man må bestemt forvente, at flere vil trække sig lidt tidligere tilbage for egne midler.
Men det er grundlæggende positivt, at flere får mulighed for selv at planlægge deres egen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hvis du selv har sparet op, skal du så ikke selv bestemme, om du vil trække dig tidligere tilbage? Lægger man vægt på frihed, er det svært at få øje på noget negativt herved. Inden man gør selvpensionering til et stort problem som følge af et lavere arbejdsudbud, så bør politikerne afskaffe de ordninger, hvor staten direkte betaler seniorer for at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet. Nemlig Arne-pension og efterløn. I ingen af disse ordninger er nedslidning et kriterie.
Naturligvis skal de offentlige finanser stemme. Men det er svært for alvor at blive bekymret for de offentlige finanser. De offentlige finanser er overholdbare med 42 mia. kr. på den lange bane. Dvs. selvom selvpensionering bliver endnu mere udbredt, end Finansministeriet forventer, så er de offentlige finanser godt polstrede til at håndtere dette.
Så den store pensionsformue er ikke et problem. Tværtimod rummer den en oplagt mulighed: Som pensionist består indkomsten både af folkepension og arbejdsmarkedspension m.v. Når arbejdsmarkedspensionerne nu har vokset sig store, er det oplagt at reducere folkepensionen, frem for at sætte de private pensionsindbetalinger ned.
For det er ikke nogen overraskelse, at vi på et tidspunkt i livet bliver folkepensionister, og hver enkelt har derfor gode muligheder for at forberede sin økonomi til alderdommen. Hvert år bruger staten ca. 160 mia. kr. på udgifter til folkepension, som finansieres af skat på arbejde m.v. 160 mia. kr. svarer til 12 pct. af de samlede offentlige udgifter.
Så jeg ser den store private pensionsopsparing som en mulighed til i endnu højere grad at lade danskerne selv spare op til deres egen pension. Ikke i morgen, men på længere sigt. Det skal kombineres med en udvidelse af den obligatoriske opsparing, så alle kommer med på opsparingsholdet. Samtidig skal der naturligvis være et sikkerhedsnet, så pensionister med de laveste indkomster fortsat har mulighed for at opretholde en fornuftig levestandard.
En større pensionsreform vil også give mulighed for at luge ud i det indviklede pensionssystem, som i dag indeholder både pensionsfradrag, modregning i folkepension, hele tre forskellige checks til pensionister og meget mere.
Indlægget blev bragt i Børsen den 24. januar 2024
