Klimapolitik hører ikke hjemme i kommunerne
Med kommunalvalg lige om hjørnet er det oplagt at gøre status over kommunernes klimaindsats. For kommunerne er ganske enkelt ikke egnede til at føre klimapolitik.
Udgivet d.
22. juni 2020 - 08:39
Debat
Afgifter
Klima
CEPOS er gået sammen med Kraka, Concito, Danmarks Naturfredningsforening og SMVdanmark for at overbevise politikerne om, at hvis de absolut vil prøve at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. inden 2030, så er en generel CO2-afgift et klart bedre redskab end en sump af planøkonomisk detailstyring og statsstøtte til erhvervsvirksomheder eller brancher.
Analysechef I CEPOS, Otto Brøns-Petersen siger:
“Med 70 pct.-målet har vi kastet os ud i en meget dyr dansk enegang, som risikerer kun at få en yderst begrænset global klimaeffekt.
Men hvis politikerne insisterer på 70 pct., er en generel CO2-afgift det absolut billigste middel. Kan man ikke lide konsekvenserne af en afgift, er det 70 pct.-målet, der er problemet – ikke afgiften.
Det vil dog være som at hælde brun sovs på æblegrøden, hvis vi indfører CO2-afgift, uden at vi samtidig fjerner den omfattende regulering, støtteordningerne og de kæmpe afgiftsforskelle, der er i dag.
Vi støtter denne alliance, men en generel CO2-afgift kræver også en grundig revision af den måde, vi tænker klimapolitik i dag.”
Se vores fællesopfordring her.
Med kommunalvalg lige om hjørnet er det oplagt at gøre status over kommunernes klimaindsats. For kommunerne er ganske enkelt ikke egnede til at føre klimapolitik.
90 pct. Så meget foreslår EU-Kommissionen, at drivhusgasudledningerne skal reduceres i 2040 i forhold til 1990. Målet er et delmål på vejen mod nettonul i 2050. Men er det en klog vej at gå? Ikke hvis intentionen er at nå nettonul i 2050 billigst.