EU vil bekæmpe ulige løn mellem mænd og kvinder. Men forslaget hviler på et forkert grundlag og løser intet. Årsagen til lønforskellene mellem mænd og kvinder skal findes et helt andet sted.
EU vil have et opgør med den såkaldte "kønsbestemte" lønforskel i unionen.
Det tyder dog på, at EU overdriver forskellen. Man hævder for eksempel, at den "kønsbestemte" lønforskel på kvinder og mænd i Danmark er 13,9 procent i 2020. Men kønsbestemt er lønforskellen næppe. Der er nærmere tale om en kønsmæssig lønforskel, hvilket er en væsentlig forskel.
Derfor er der grund til at tro, at det nyligt vedtagne løngennemsigtighedsdirektiv næppe vil lykkes med at reducere lønforskellen mellem kønnene. Løngennemsigtighedsdirektivet indebærer blandt andet, at virksomheder skal oplyse jobsøgende om startlønninger og lønintervaller.
Det Europæiske Råd peger selv på, at faktorer som karriereafbrydelse, ledelsesansvar, deltidsarbejde og ansættelse i forskellige sektorer kan forklare forskellen i lønnen mellem kvinder og mænd. Det betyder, at den præsenterede lønforskel altså ikke er kønsbestemt. Det stemmer også godt overens med de mange undersøgelser om lønforskelle mellem mænd og kvinder, der er lavet i Danmark.
Som det er tilfældet med EU, så støder man tit på tal som "bruttolønforskellen på mænds og kvinders løn er 12,3 procent (2021)". Det virker jo umiddelbart som en stor lønforskel. Men bruttolønforskel er ikke en kønsbestemt lønforskel. Bruttolønforskellen er derimod den rå forskel i løn, hvilket betyder, at der ikke tages højde for ting som jobfunktion, branche og sektorer. Tallet er derfor ikke et udtryk for, at ens køn afgør ens løn.
Forskellige valg
Størstedelen af forklaringen på bruttolønforskellen ligger i, at mænd og kvinder vælger forskelligt. Valgene er udtryk for præferencer. Man kan forestille sig, at kvinder i gennemsnit vælger mere familievenlige job, fordi kvinder typisk udfører mere arbejde i hjemmet, herunder i højere grad tager sig af børnene.
Den præference for fordeling af omsorgsarbejde i hjemmet kan stamme fra tidligere generationer, hvor det var mere almindeligt, at kvinder var hjemmegående, mens mænd var på arbejdsmarkedet. Det betyder ikke, at det nødvendigvis skal være sådan for evigt, men det er altså ikke et resultat af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det kræver snarere kulturelle ændringer over tid, og det vil et løngennemsigtighedsdirektiv næppe have indflydelse på.
Statistiske undersøgelser kan dog ikke fuldt ud forklare lønforskelle. VIVE finder, at omkring to procent af lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke umiddelbart kan forklares. Men det er altså markant mindre end den bruttolønforskel, som EU fremlægger.
Den uforklarede lønforskel kan skyldes forskelsbehandling. Men i og med at forskellen er uforklaret, så ved vi det strengt taget ikke. Den uforklarede forskel, som VIVE når frem til, kan også være et udtryk for, at der stadig er forskelle i produktivitet, som vi ikke har data for.
I analysen tages der for eksempel ikke højde for ubetalt overarbejde, og noget tyder på, at mænd i højere grad end kvinder udfører ubetalt overarbejde. Det vil formentlig sætte sig i lønnen, hvilket vil afspejles som en uforklaret forskel. Det er altså svært at tage højde for alle variable, der har indflydelse på lønnen. Derfor betyder en uforklaret forskel ikke nødvendigvis, at der forskelsbehandles.
Kvindefag
I den offentlige sektor er bruttolønforskellen stor, hvilket har affødt en del debat. For kan det virkelig passe, at såkaldte»kvindefag«generelt skaber mindre værdi end»mandefag«i det offentlige?
Man kan ikke afvise, at lønnen i den offentlige sektor er forkert fastsat, og at den forskelsbehandler de traditionelle kvindefag. Den offentlige løndannelse sker i langt mindre grad på markedsvilkår.
Undersøgelsen fra VIVE præsenterer - udover denne forklaring - to andre mulige forklaringer på lønforskellen i den offentlige sektor. En forklaring kan være, at nogle kvindefag i højere grad end mandefag har forhandlet sig til sociale goder, som for eksempel barsel og omsorgsdage frem for løn.
En anden forklaring kan være, at den offentlige sektor har tæt på monopol på køb af arbejdskraft, hvorfor den har betydelig mulighed for at påvirke lønnen i en nedadgående retning. Men hverken jeg eller en lønstrukturkomité kan sige noget om, hvad den rigtige løn er.
I teorien kan det godt være, at den offentlige sektor forskelsbehandler på baggrund af køn. Men fordi lønforskellene i den offentlig sektor skyldes, at kvinder og mænd arbejder på forskellige områder, så vil et løngennemsigtighedsdirektiv ikke hjælpe meget.
Der er faktisk et dansk studie, der viser, at løngennemsigtighed reducerer lønforskellen i sammenlignelige job. Studiet peger på, at reduktionen i lønforskellen er drevet af, at mænds lønvækst blev reduceret, mens kvinders lønvækst forblev uændret. Det gav samlet medarbejderne en mindre lønpose.
Det er bemærkelsesværdigt, at studiet også fandt, at den samlede produktivitet faldt i de berørte virksomheder. En lavere produktivitet vil kunne forklare den mindre lønpose. Det kunne tyde på, at resultatet var drevet af, at de mest produktive søgte væk - ikke at forskelsbehandling mellem mænd og kvinder faldt.
Virkningsløst direktiv
Dette års Nobelprismodtager i økonomi, Claudia Goldin, har blandt andet forsket i, hvad der driver forskelle i løn mellem kønnene, og det er i høj grad forskellige uddannelses- og beskæftigelsesvalg samt længere perioder med fravær fra arbejdsmarkedet.
Ifølge Goldin kan en del af forklaringen på den langsomme udvikling i løngabet være, at unge kvinders forventninger til arbejdsmarkedet er formet af for eksempel deres mødres oplevelser og erfaringer. Hvis disse forventninger påvirker unge kvinders uddannelses- og beskæftigelsesvalg, vil udviklingen i løngabet være langsom. Forskningen underbygger, at forskelle i løn mellem kønnene i højere grad stammer fra forskelle i produktivitet end fra forskelsbehandling.
Man kan ikke afvise, at der kan forekomme kønsmæssig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Men når EU præsenterer bruttolønforskellen som en kønsbestemt lønforskel, kan det virke vildledende, fordi der skabes et indtryk af, at tingene står værre til, end de gør.
I virkeligheden er der nærmere tale om en kønsmæssig lønforskel, fordi lønforskellen kan forklares ved at kønnene i gennemsnit vælger forskelligt. Direktivets formål er at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling på baggrund af køn. Men når det kommer til stykket, er der kun en meget lille del af lønforskellen, som vi ikke kan forklare, og vi ved ikke, om den lille forskel faktisk skyldes forskelsbehandling.
Derfor er det usandsynligt, at direktivet kommer til at have en væsentlig effekt.
Indlægget blev bragt i Berlingske den 6. november 2023
