I en energikrise skal priserne have lov at virke

Energikrisen i Europa er ikke ovre endnu. Men priserne på el og gas er nu lavere, end før Putins invasion. Gaslagrene er fyldt godt op. Det er på mange måder bedre, end man turde håbe på for et år siden. Truslerne om pludselige eller planlagte strømafbrydelser er ikke blevet til noget. Nødplanerne med rationering fik lov at blive i skuffen. 

Og ikke bare energimarkederne, men også den samlede økonomiske udvikling har indtil videre været bedre end forventet i en situation med krig, knaphed på energi og nødvendige pengepolitiske stramninger for at bringe inflationen ned. Forbrugertilliden er på vej op fra et historisk lavpunkt.

At vi er kommet så forholdsvis let gennem energikrisen er først og fremmest er vidnesbyrd om, hvor effektiv prismekanismen er, når den får lov at virke. Og det har energipriserne heldigvis fået lov til i lang større grad, end man kunne have frygtet. Både på kort og lang sigt er prismekanismen helt afgørende for at prioritere knappe ressourcer. Via prisstigningerne blev vi alle inddraget i en gigantisk spare- og omprioriteringsøvelse, da energien pludselig blev mere knap. Samtidig har højere priser på naturgas været med til at få alternativer - bl.a. flydende gas fra fx Canada - mere i spil. Når udbuddet af energi reagerer, falder priserne igen - og resultatet er altså, at gaspriserne nu er nede på før-krigsniveau.

Selv om prismekanismen altså har fået lov at gøre det tunge arbejde, og vi har undgået de værste planøkonomiske udskejelser, så har det ikke været uden forstyrrende politiske indgreb. Der er indført prislofter, regulering og tilskud til energiinvesteringer, særskatter og midlertidige nedsættelser af udvalgte energiafgifter. Det svækker tilpasningsevnen over for nye chok i energiforsyningen. På samme måde er robustheden i det samlede energisystem i Europa udfordret af flere års tvivlsom energipolitik.

I Danmark har energikrisen været med til at forstærke de politiske ønsker om massiv udbygning med havvind. Og det kan måske lyde logisk i betragtning af, at vindkraft er en af de energikilder, som har været med til at kompensere for ikke blot manglende russisk gas, men også kortsigtede udfordringer med bl.a. lavere elproduktion fra vand- og atomenergi. Men vindenergi er i sig selv en meget ustabil kilde, og det er tilfældigt mere end tilsigtet, at produktionen steg i 2022.

Energikrisen er ikke forbi endnu. Får vi en hård vinter - efter den sidste ret milde vinter - kan der komme fornyet pres på. Så er det vigtigt at huske lektien fra nu og lade priserne få lov at virke. 

Bragt i Finans.dk den 4. juli 2023