Ifølge Verdensbanken var Ruslands bnp pr. indbygger i 2020 mellem 2,3 (korrigeret for købekraft) og 4,4 gange højere end Ukraines. Da der samtidig er 3,3 gange flere russere (der er 144 mio. indbyggere i Rusland og ”kun” 44 mio. i Ukraine (inkl. Krim)), er den russiske økonomi samlet set 8-14 gange større end den ukrainske. En voldsom økonomisk overmagt.
Men sådan har det ikke altid været. Da Ukraine blev selvstændigt i 1991, var Ruslands BNP pr. indbygger kun 1,4-2,6 gange end Ukraines, og den samlede økonomiske overmagt var kun faktor 4-9 i stedet for det nuværende 8-14.
Desværre har Ukraine haft lav økonomisk vækst, siden Ukraine blev selvstændigt i 1991. Både i forhold til Rusland (siden 1991 er russerne blevet godt 30 pct. rigere, mens ukrainerne er blevet mere end 20 pct. fattigere), men i særdeleshed i forhold til andre tidligere kommunistiske lande som fx Polen, Ungarn, Tjekkiet og Rumænien. Polen er f.eks. tre gange så rigt i dag som i 1991.
Havde Ukraine haft samme økonomiske vækst som Polen siden 1991, ville ukrainerne have været 3-7 gange rigere i dag.
Havde den økonomiske vækst samtidig forhindret affolkningen af Ukraine (Ukraines befolkning er siden 1991 skrumpet med 15 pct., mens den har været konstant i Polen), ville den samlede økonomi have været 2-5 gange større, og den økonomiske magtfaktor i Ruslands favør havde blot været 1½-2½ frem for 8-14. Og så havde Putins beslutning om at angribe landet også været tilsvarende sværere.
For er styrkeforholdet mere jævnbyrdigt, overvejer selv Putin det nok en ekstra gang, før han kaster sig ind i en krig. Og skulle angrebet alligevel komme, har man som rigt land langt bedre mulighed for at forsvare sig. Der er mange årsager til Ukraines vækstproblemer, men den primære er, at man ikke har etableret en fri markedsøkonomi på linje med de nævnte lande.
På Index of Economic Freedom fra The Heritage Foundation, der måler graden af fri markedsøkonomi, ligger Ukraine på 130. pladsen mod f.eks. Polens 39. plads og Ruslands 113. plads (Ungarn, Tjekkiet og Rumænien er henholdsvis nr. 44, 21 og 47).
Mærkebare konsekvenser
Pointen er derfor klar. Økonomisk vækst er vigtigt. Også ud fra en sikkerhedspolitisk betragtning. Havde Ukraine – som bl.a. Polen – efter deres selvstændighed i 1991 bevæget sig imod en fri markedsøkonomi, havde de stået i en langt bedre situation i dag.
Pointen gælder også i en dansk kontekst. På kort sigt mærker vi ikke, om væksten er 1-2 pct. lavere om året. Og vi kan slå det hen med, at det jo er et bevidst valg, at vi har hæmmet væksten ved at regulere den finansielle sektor, fastholde Planloven og huslejereguleringen, smide Uber ud af landet osv.
Men på længere sigt vil det have mærkbare konsekvenser. Og derfor kan det blive afgørende for vores børn og børnebørns sikkerhed, at vi fortsat fokusere på at fjerne regulering og skatter, der hæmmer den økonomiske vækst.
Bragt i Børsen d. 22. marts 2022.
