Klimadebatten er fyldt med katastrofesnak. Hvis man skal tro personer som fx Uffe Elbæk mv., er der ingen grænser for, hvor meget død og ødelæggelse, der venter os som følge af klimaforandringerne.
Et eksempel er denne video fra WEF, hvor de bl.a. viser, at Florida vil blive oversvømmet pga. stigende vandstande. Det åbenlyse spørgsmål til den slags vilde påstande er selvfølgelig, om det ikke er smartere at bygge diger end at lade et af verdens rigeste områder oversvømme?
Stiller man dette spørgsmål, kan man dog med statsgaranti regne med, at en eller anden trold på sociale medier (ingen nævnt, ingen glemt) vil insinuere, at man kun tænker på de rigeste, og at de fattige ikke har råd til at bygge diger.
Men det har de fattigste faktisk med al sandsynlighed råd til. Brugen af diger er nemlig en meget, meget gammel teknologi, som mennesker i århundreder har brugt til at beskytte sig mod vejrfænomener og inddæmme nyt land. på Lolland byggede man fx meget højere diger efter stormfloden for 150 år siden, der dræbte mindst 260 mennesker. Og det var vel at mærke en forbedring af de eksisterende diger, som senest var udskiftet i 1830’erne.
I Holland har man brugt diger i over 1.000 år. Brugen af diger i stor skala begyndte dog “først” for ca. 700 år siden ifølge Dutch Dikes, som skriver:
In the fourteenth century, the combined effects of soil subsidence and rising sea levels meant, in many parts of the Low Countries, that sea level and ground level converged to the same height. This was the period that saw the first large-scale building of dikes. The population was falling in some parts of Europe, as a result of economic recession and a succession of epidemics, but the Netherlands, especially Holland, was doing relatively well.
Spørgsmålet er nu, om fattige lande i dag klare, hvad Holland kunne klare for 700 år siden? Det afhænger selvfølgelig af mange faktorer, hvoraf ressourcer/indkomst nok er en af de væsentligste.[1] Og her står fattige lande ifølge data fra Madison-projektet sandsynligvis en del bedre i dag, end hollænderne gjorde for 700 år siden.
I 1500 var Hollands BNP ifølge Madison-projektet 723 millioner USD (PPP, 1990-priser) og der boede 960.000 i landet svarende til et BNP på $723 pr. indbygger. Madison har ikke tal for Bangladesh, men Indiens (inkl. Bangladesh) var allerede i 1913 $673 pr. indbygger (PPP, 1990-priser), og i dag er Bangladeshs BNP i dag $2.503 pr. indbygger. I fremtiden vil de være endnu rigere.
Dertil kommer, at teknologien er blevet voldsomt forbedret siden 1870’erne. Dengang byggede man diget med mand og skovl, men i dag vil selv fattige lande have ressourcer til at anskaffe entreprenørmaskiner, som kan reducere omkostningerne betragteligt.
Den overordnede konklusion må derfor være, at hvis det ellers er en god beslutning, så vil selv ret fattige lande kunne beskytte sig mod stigende vandstande. Og det endda uden økonomisk støtte fra de rige lande.
Det betyder selvfølgelig ikke, at klimaforandringer ikke er et problem, og at der vil være områder, hvor diger er for dyre at bygge ift. gevinsterne (så det bliver en bedre idé at opgive landområderne). Og det problem skal selvfølgelig håndteres på fornuftig måde.
Men det betyder, at WEF’s video som minimum er det rene nonsens på dette punkt. Ikke kun for Florida, men for langt hovedparten af verden. Og derfor er der som udgangspunkt grund til at være skeptisk overfor, om de andre scenarier i videoen (og andre steder, der benytter sig af den form for kommunikation) beskriver fremtiden på nogen rimelig måde.
Billede fra WEF’s video
[1] Det er oplagt, at lokale forhold også har betydning for prisen på at beskytte sig med diger. Er ens kyststrækning helt flad, kræver det fx et meget langt dige, hvorimod en mere kuperet kyststrækning kan beskyttes ved at lukke hullerne. Adgang til brugbare materialer osv. har også betydning.
Bragt i Punditokraterne den 23. november 2022
