Danmark bør sænke selskabsskatten fra 22 procent til 15 procent. Det vil øge rådighedsbeløbet for en almindelig dansk husholdning med cirka 12.000 kroner om året, og derudover øge BNP med 19 milliarder kroner.
Danske politikere har siden 1980’erne gennemført en lang række store reformer, som på mange måder har bidraget til, at Danmark i dag er et meget velstående land.
Det drejer sig blandt andet om arbejdsmarkedsreformer (eksempelvis kortere dagpengeperiode), højere folkepensionsalder og lavere marginalskatter på arbejde.
Og så drejer det sig om, at selskabsskatten er blevet reduceret fra 50 procent i 1989 til 22 procent i 2016, det vil sige mere end en halvering. Danmark har dermed fulgt den internationale trend mod lavere selskabsskattesatser.
Nedsættelsen af selskabsskattesatsen i Danmark har ikke ført til et faldende provenu fra selskabsskatten, tværtimod. Det skyldes blandt andet, at nedsættelserne ofte har været forbundet med udvidelse af selskabsskattebasen, herunder mindre gunstige fradragsregler.
Lavere selskabsskat er ifølge både Produktivitetskommissionen, OECD og en stor empirisk litteratur et af de mest effektive værktøjer til at øge produktiviteten.
En win-win på 19 milliarder
Ifølge Skatteministeriet vil lavere selskabsskat komme alle til gode: det skyldes, at lavere selskabsskat giver virksomheder et større incitament til at investere i eksempelvis maskiner og teknologi (fordi afkastet efter skat forhøjes).
Flere maskiner og bedre teknologi gør medarbejderne mere produktive. Og da lønnen afhænger af produktiviteten, medfører forslaget også højere lønninger.
Når de privatansattes løn stiger, så smitter det igen af på både de offentligt ansattes løn og indkomstoverførslerne, som det politisk er besluttet, skal følge de private lønninger.
Så lavere selskabsskat er som tidevandet, der løfter alle både.
Derfor skal selskabsskatten sænkes yderligere. Konkret foreslår jeg, at selskabsskatten reduceres fra 22 procent til 15 procent.
Ifølge Skatteministeriet vil det øge BNP med 19 milliarder kroner, mens timelønningerne vil stige med 1,3 procent (cirka 12.000 kroner om året før skat for en arbejderfamilie).
Det koster statskassen 13 milliarder kroner, så det er der rigeligt råd til i det store råderum på 64 milliarder kroner, som politikerne råder over frem til 2030.
Penge er der nok af
Penge har vi nok af, som Mette Frederiksen siger, og noget af det mest fornuftige at bruge dem på er lavere selskabsskat. Lavere selskabsskat kan alternativt finansieres af reformer af overførsler, fx reformer af efterløn, SU og dagpenge.
Med en selskabsskat på 15 procent vil Danmark have den 3. laveste sats (sammen med Litauen) blandt alle 38 OECD-lande, kun overgået af Ungarn og Irland. Så nedsættelsen vil i den grad gøre det attraktivt for virksomheder at placere sig i Danmark. I dag ligger Danmark i midterfeltet med den 15. laveste sats.
Heldigvis har en række partier også meldt sig som tilhængere af lavere selskabsskat. Både Moderaterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige vil reducere satsen til 15 procent, mens Konservative vil reducere satsen til 19 procent.
Og mon ikke flere partier vil tilslutte sig, nu hvor råderummet er blevet opjusteret betydeligt. Den seneste satsnedsættelse fra 25 procent til 22 procent blev i øvrigt aftalt under Thornings S-R-SF-regering.
Reducer fradrag for forskningsudgifter
Jeg vil samtidig anbefale, at det særlige fradrag i selskabsskatten for forskningsudgifter reduceres fra 110 til 100 procent. Det giver et provenu på en halv milliard kroner.
Det er reelt et subsidie til store, forskningstunge virksomheder, som eksempelvis Novo. Subsidier til forskning kunne begrundes, hvis der forelå klar dokumentation for, at det giver en samfundsøkonomisk gevinst.
Men vismændene har eksempelvis ikke kunnet konkludere, at fradraget er velbegrundet. Og forskning er i forvejen skattesubsidieret gennem afskrivningsreglerne for patenter.
Derfor vil jeg klart anbefale, at man sænker den generelle selskabsskat, som rammer alle virksomheder, fremfor et selektivt skattesubsidie til store virksomheder med forskningsudgifter.
Til sidst en lille fodnote om de effekter på lønnen af lavere selskabsskat fra Skatteministeriet, som anvendes ovenfor: Både vismændene og Skatteministeriet er enige i, at lavere selskabsskat øger produktiviteten. Og at højere produktivitet giver højere løn.
Men der er en faglig uenighed om, i hvor høj grad lavere selskabsskat slår igennem på lønnen, hvor vismændene mener, at effekten er mindre end Skatteministeriet.
Vismændenes kritik går på, at empiriske studier finder lavere effekter end Skatteministeriet indregner.
De empiriske studier har dog den svaghed, at de typisk kun fanger den kortsigtede effekt, mens den langsigtede effekt må forventes at være højere, fordi kapital er meget mobilt på sigt.
Dertil kommer, at man må forvente at kapitalmobiliteten er større i en lille åben økonomi som den danske end i mange af de lande som de empiriske studier vedrører.
Bragt i Altinget den 30. august 2023
