Selvom der er en lønforskel, der ikke umiddelbart kan forklares, bør man dog være påpasselig med at konkludere, »… at kvinders arbejdskraft ikke vurderes lige så højt som mænds …«, som Sara Vergo, formand for Djøf, gør i artiklen.
Der findes faktisk andre reelle forklaringer på, hvorfor mænd i gennemsnit får højere løn end kvinder. Som det beskrives i den omtalte rapport, kan den justerede lønforskel på 5-6 pct. skyldes bevist eller ubevist forskelsbehandling pga. køn, men også, at analysen ikke har inkluderet alle relevante forhold til at analysere løn.
Og det er bestemt tænkeligt, at det ikke har været muligt at inkludere alle relevante forhold i analysen. Et eksempel, der også fremhæves som en forklarende faktor af forperson i DM Camilla Gregersen, kan være fordelingen af barsel. I analysen tages der højde for, »om man har fået et barn inden for det seneste år«. Den måde, man undersøger lønforskelle på, vil vise en ”uforklaret” lønforskel, når mænd og kvinder i gennemsnit bliver aflønnet forskelligt med samme målbare forhold, f.eks. antal små børn. Kvinder tager imidlertid mere barsel end mænd, og det påvirker selvfølgelig ens løn, når man har fravær fra arbejdsmarkedet. Det vil altså give udslag i en uforklaret lønforskel i rapporten, når kvinders løn i højere grad end mænds påvirkes af, om man har fået et barn inden for det seneste år, selv om det skyldes længere tids fravær fra arbejdsmarkedet.
På samme måde kan der være flere variable, der i en statistisk analyse giver udslag som en uforklaret lønforskel. Vive påpeger f.eks., at ubetalt overarbejde, som mænd ser ud til at have mere af end kvinder, og som det af gode grunde er meget svært at kontrollere for, kan påvirke det generelle lønniveau. Forskelsbehandling baseret på køn i aflønning er altså blot en af mange mulige forklaringer på den lønforskel, der ikke umiddelbart kan forklares. Det er altså slet ikke sikkert, at der er et problem med ulige løn i form af f.eks. diskrimination.
Derfor bør man også være påpasselig med at glæde sig over, at EU har indført et lønåbenhedsdirektiv. For som bekendt kommer regulering sjældent uden omkostninger. I artiklen fremhæves det, at der er studier, der viser, at lønåbenhed kan reducere lønforskelle mellem kønnene. Hvad der dog ikke nævnes, er, at effekten er drevet af reduceret lønvækst for både mænd og kvinder – blot lidt mere for mænd. Både mænd og kvinder ser altså ud til at tabe på reguleringen.
Når man ikke kender omfanget af det, man gerne vil regulere, risikerer man, at omkostningerne overstiger gevinsterne og dermed skaber problemer, hvor der ikke var nogle før. Derfor bør det altid være resultatet – og ikke intentionen – der tæller ved ny regulering.
Indlægget blev bragt i Jyllandsposten den 29. december 2023.
