Fordelingspolitik skal ikke føres ved kassebåndet i supermarkedet
Mødrehjælpen bør rette sin frustration mod de politikere, der fastlægger niveauet for overførselsindkomsterne – ikke mod fødevarepriserne.
Udgivet d.
26. februar 2026 - 08:00
ABCepos
Skat
Siden 1994 er de 1 pct. rigeste danskeres andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger steget fra 6,4 pct. til 10,8 pct. i 2024. Andelen på 10,8 pct. i 2024 svarer til ca. 127 mia. kr. (2026-niveau), hvilket kan finansiere godt 170.000 offentligt ansatte.
En gennemsnitlig person i top 1 pct. betaler knap 2,7 mio. kr. i skatter og afgifter, svarende til finansieringen af 3½ offentligt ansatte.
Hvis top 1 pct. havde betalt den samme andel i 2024 som i 1994, ville de have betalt ca. 56 mia. kr. mindre i skat, svarende til finansieringen af ca. 76.000 offentligt ansatte. Stigningen skyldes højere indkomst blandt de øverste indkomstgrupper, hvilket altså kommer hele samfundet til gode bl.a. via øgede skatteindtægter.
Læs mere:
Mødrehjælpen bør rette sin frustration mod de politikere, der fastlægger niveauet for overførselsindkomsterne – ikke mod fødevarepriserne.
Hvis regeringen vil give flere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, bør den være ærlig: Det er ikke en indsats mod nedslidning. Det er en politisk prioritering.
100 kr.