Cepos: Færre grønne krav til virksomheder er et skridt i den rigtige retning

Store byrder for virksomhederne

Kommissionen vil blandt andet forenkle tre grønne EU-reguleringer, der påvirker virksomheder: direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD), direktivet om due diligence for virksomheders bæredygtighed (CSDDD) og EU’s taksonomi.

Nogle af ændringerne indebærer, at implementeringen af CSRD udskydes med to år, og at kun store virksomheder med mere end 1.000 ansatte og 450 millioner euro i omsætning skal overholde kravene.

I henhold til de eksisterende regler gælder CSRD for alle store virksomheder. Kommissionen anslår, at forslaget vil reducere antallet af omfattede virksomheder med 80 procent.

Selv om formålet med den grønne regulering måtte have været velmenende, er det opmuntrende, at Kommissionen vender 180 grader.

Den grønne regulering omfatter 1.200 indikatorer, hvorfra virksomheder skal identificere deres bæredygtighedsrapportering.

Selvom antallet af datapunkter til rapportering for de fleste virksomheder vil være under 700, efterlader det stadig uforholdsmæssigt store byrder for virksomhederne.

Regulering kan være berettiget

Det er klart, at forordningen vil medføre betydelige omkostninger for virksomhederne. I den danske implementering af CSRD vurderes det, at direktivet vil medføre løbende omkostninger på 7,5 milliarder kroner om året at overholde.

Disse tal tager ikke højde for de ekstra omkostninger, som mindre virksomheder står over for, da de ikke er direkte berørt af kravene. Desuden tager målingen af byrder ikke hensyn til reguleringens negative indvirkning på den økonomiske vækst, hvilket tyder på en undervurdering af reguleringsomkostningerne.

Det er vigtigt at bemærke, at disse tal kun refererer til danske virksomheder og udgør 0,3 procent af dansk BNP. Selv om dette langt fra er trivielt i sig selv, er det afgørende at huske på, at dette kun er en af mange lovgivningsmæssige forpligtelser, som EU pålægger virksomheder.

Omkostningstung regulering kan være berettiget, hvis reguleringen medfører store gevinster for samfundet. Kommissionen løfter imidlertid ikke bevisbyrden.

Formålet med bæredygtighedsrapportering er at hjælpe investorer, civilsamfundsorganisationer, forbrugere og andre interessenter med at evaluere virksomheders bæredygtighedsresultater.

Mens kunder har en legitim ret til at efterspørge bæredygtighedsrapportering fra virksomheder, hvis de er villige til at betale for det, indikerer det faktum, at regulering er nødvendig for at sikre, at virksomheder rapporterer om bæredygtighed, at markedet ikke er villig til at betale den faktiske pris for disse oplysninger.

Hvis ingen er villige til at betale den faktiske pris, tyder det på, at gevinsterne ikke retfærdiggør omkostningerne.

Potentiale for forbedringer

Andre vil argumentere, at den grønne regulering er nødvendig for at opfylde EU’s klimamål. Det er dog en misforståelse, at der er behov for mere klimaregulering end et kvotehandelssystem (ETS).

Epicenter har for nylig udgivet en rapport, der beskriver den ideelle klimapolitik i EU. I EU er den vigtigste og mest betydningsfulde klimapolitik ETS. ETS prissætter emissioner, hvilket sikrer en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Et centralt træk ved ETS er, at antallet af kvoter bestemmer den samlede mængde drivhusgasudledninger inden for de omfattede sektorer.

Det betyder, at hvis andre reguleringer forsøger at reducere udledningerne og dermed reducere efterspørgslen efter kvoter, vil kun prisen på kvoter blive påvirket i stedet for de faktiske udledninger fra EU.

At kræve, at virksomheder rapporterer om deres klimaaftryk, vil derfor ikke påvirke de samlede udledninger fra EU.

Ved at gøre den grønne omstilling mindre omkostningseffektiv og ved ikke blot at tilskynde til men også kræve greenwashing af virksomheder, kan man let argumentere for, at EU’s lovgivere ikke gør klimaet en tjeneste.

Når det er sagt, har klimareguleringen i EU potentiale for forbedringer. Kommissionen har mulighed for at gavne europæerne ved i høj grad at reducere omkostningerne ved den grønne omstilling.

Dette vil kræve endnu mere ambitiøse reformer, herunder afskaffelse af dobbeltregulering, såsom krav om bæredygtighedsrapportering, og en reform af ETS, så et fælles kvotehandelssystem dækker udledninger fra alle sektorer.