Det franske valg udstiller EU’s gældskrise

Vælgerne vendte sig i stort tal væk fra præsident Macrons reformpolitik ved det franske valg. Det var ikke første gang, vælgerne i et EU-land med dybe strukturelle økonomiske problemer blev trætte af reformpolitikerne. Italien er et andet eksempel.

Men Frankrig er særlig kritisk. For det første befinder det sig i kernen af den politiske magt i EU. For det andet har selv ikke Macron fået bugt med det problem, som berører resten af EU mest: Den høje offentlige gæld.

Allerede inden det overraskende lynvalg forudså EU-Kommissionen et stort offentligt underskud i Frankrig i de kommende år, der dårligt nok aftager fra de 5,5 pct. af BNP, det lå på sidste år.

Det højest tilladte i EU er 3 pct. af BNP. Det betød, at gældskvoten forventedes at vokse med et par point om året fra knap 111 pct. af BNP i 2023 – i stedet for at falde mod det maksimalt tilladte niveau på 60 pct. af BNP. Og det var som sagt før valget.

Halvdelen af EU-landene overskred gældsloftet sidste år. Den barske realitet er, at gældsproblemerne har været strukturelt stigende, lige siden indførelsen af euroen for et kvart århundrede siden. Trods gentagne forsøg i EU på at stramme disciplinen, har der på intet tidspunkt været effektive sanktioner. Det er der stadig ikke.

Men kan det ikke være ligegyldigt for et land som Danmark med solide offentlige finanser, der mere end opfylder kravene? Desværre ikke. Den grænseoverskridende hæftelse i EU er for længst en realitet. ikke mindst inden for euroen. Men det var et samlet EU, der – inklusive Danmark – optog fælles gæld under pandemien og brød endnu et finanspolitisk tabu.

Vi har reelt en situation, hvor vælgerne i ét land kan stemme sig til andre EU-borgeres penge. Det er ikke svært at se, at det er uholdbart. Det bedste vil være at få etableret et decentralt system, hvor de enkelte lande selv har et tilstrækkeligt incitament til finanspolitisk disciplin, sådan som det oprindeligt var meningen.

Alternativet er at etablere en stærk central økonomisk magt som den amerikanske føderalstat. Det vil næppe være acceptabelt for mange vælger og kan føre til yderligere afskalning af medlemslande. Vil danske vælgere acceptere, at den hårdt tilkæmpede finanspolitiske holdbarhed stilles til rådighed for langt mindre tålmodige vælgere som de franske?

Derfor er gældsproblemerne i EU i sidste ende eksistentielle.

Bragt i JP Finans den 1. august 2024