Resumé

En afgift på forbrug af oksekød og mejeriprodukter vil have meget beskeden effekt i forhold til Danmarks klimamål og internationale forpligtelser. Landbruget bør omfattes af en generel CO₂e-afgift på udledninger fra produktionen, fremfor en forbrugsbaseret afgift på udvalgte fødevarer.

• En afgift, der gør kød og mejeriprodukter 10 pct. dyrere, vil kun sænke de danske drivhusgasudledninger med 0,11 mio. ton CO₂e, svarende til 0,3 pct. af Danmarks samlede udledninger
  I forhold til landbrugets samlede udledninger fra kvægproduktion, udgør reduktionen kun 2 pct. Den beskedne effekt skyldes, at langt størstedelen af mejeri- og kødproduktionen går til eksport. 
• Skyggeprisen på en forbrugsafgift på oksekød og mejeri er 1.938 kr./ton CO₂e
  Skyggeprisen er den samfundsøkonomiske omkostning ved CO₂e-reduktion. Beløbet skal sammenholdes med den normale afgiftssats på CO₂, som er 750 kr./ton i 2030.
• En forbrugsafgift er mindre effektiv end en generel CO₂e-afgift på landbruget
  Det klart mest effektive værktøj til at reducere drivhusgasudledninger er en direkte afgift på udledningerne, herunder udledninger fra landbruget. Forbrugsafgiften vil alene virke gennem mindre kvægproduktion, mens en afgift direkte på udledningerne også vil tilskynde til en mindre CO₂e-intensiv produktion. 
• En forbrugsafgift rammer forbrugerne hårdere end landbruget
  På den anden side vil en generel CO₂e-afgift ramme landbruget hårdere. Mindre CO₂e-udledning i landbruget vil uvægerligt påvirke erhvervets økonomi negativt. Men det vil gøre den grønne omstilling væsentligt dyrere ikke at lade erhvervet omfatte af en generel udledningsafgift som resten af erhvervslivet m.v. Et hensyn til landbrugets økonomi bør derimod udmøntes ved kompensation.
• Danmark bør ikke indføre nye klimamål, men fokusere på at opfylde EU-kravet, som nu er den største udfordring
  Det danske reduktionskrav fra EU er mere bindende end det danske 70 pct.-mål. Det gør i sig selv den grønne omstilling vanskelig, ikke mindst for landbruget. Nye isolerede danske klimamål, så som et ensidigt dansk forbrugsmål, vil gøre den grønne omstilling endnu dyrere. Det vil gøre det vanskeligere at opfylde EU-kravet og modarbejde det internationale produktionsbaserede aftalesystem på klimaområdet. 

*Notatet, herunder bilaget, er blevet opdateret d. 2. februar 2024. Opdateringen ændrer ikke på resultater eller konklusion.