Forsvar for kapitalismen

Enhedslistens Pelle Dragsted skriver i Information den 18. november, at »kapitalismen er fucked« og at ingen vil forsvare kapitalismen. Det er forkert. Jeg vil her levere mit forsvar for kapitalismen.

Kapitalismen er grundlaget for den velstand og velfærd, vi oplever i Danmark, Vesten og efterhånden – heldigvis – også andre steder i verden. Der findes ikke et økonomisk paradigme, der er bedre til at skabe velstand og forbedrede levevilkår for befolkningen.

På verdensplan er markedsøkonomi blevet stadig mere udbredt, blandt andet fordi tidligere socialistiske økonomier i Kina og Indien er overgået til markedsøkonomi. Det har løftet hundredvis af millioner af mennesker ud af armod og ekstrem fattigdom. Den ekstreme fattigdom er således ifølge Verdensbanken faldet fra 1,9 milliarder mennesker i 1990 til cirka 700 millioner i dag.

Betragter man verden, som var den et land, er forskellen mellem rig og fattig blevet markant mindre de seneste årtier, fordi den udbredte overgang til markedsøkonomi i fattigere lande har løftet deres velstand. De fattigere lande har således oplevet højere økonomisk vækst end de rige lande. Og den globale ulighed har ikke været lavere i 140 år. Verden er altså som følge af udbredelsen af markedsøkonomi de seneste årtier blevet et meget bedre sted, hvis man vel at mærke har fokus på bekæmpelse af fattigdom, ulighed og skabelse af velstand.

Løftet fra armod til velstand

Markedsøkonomien har løftet arbejderen fra elendighed til velstand. Alene siden 1994 har en LO-arbejder i lejebolig oplevet en stigning i sit rådighedsbeløb på 32 procent. Dertil skal lægges oparbejdelsen af en betydelig pensionsformue, som har gjort ham til medejer af store kapitalistiske virksomheder som eksempelvis Danske Bank, DSV og Microsoft. Og generelt har alle grupper i det danske samfund oplevet en betydelig fremgang i velstanden siden 1994.

Kun unge dagpengemodtagere (på grund af Nyrup-indgreb) og unge kontanthjælpsmodtagere (på grund af Mette Frederiksen-indgreb) og flygtninge (på grund af Løkkes integrationsydelse) har oplevet fald i levestandarden siden 1994. Men det er politik. Markedet har medført et stort velstandsløft for næsten alle.

På forskellige kapitalismeindeks kommer Danmark ind på en meget høj placering. Målt på parametre som håndhævelse af den private ejendomsret, bekæmpelse af korruption, regulering og åbenhed for frihandel klarer vi os rigtig godt. På skatte- og udgiftstryk klarer vi os dårligt, men samlet set er vi et relativt kapitalistisk land og i nogle målinger mere end USA.

Venstreorienterede som Pelle Dragsted overser, at profitmotivet er en enorm driver af innovation og teknologiske fremskridt. Og denne driver genererer velstand, som deles af de mange. Nobelprismodtager William Nordhaus har opgjort, at iværksættere kun formår at indfange beskedne to procent af den samlede velstandsgevinst ved innovation – resten går til alle os andre i form af lavere priser, større udvalg, bedre kvalitet og så videre.

Gigantisk motor for velstand

Forskellige venstreorienterede økonomer har fremlagt forslag, der skal korrigere kapitalismen. For eksempel har den ekstremistiske venstreorienterede franske økonom Thomas Piketty foreslået en formueskat på op til 93 procent. Det er et konfiskatorisk skatteniveau, der kan lukke betydelige dele af det private erhvervsliv. For eksempel får Keld Kirk Kristiansen (medejer af LEGO) i løbet af seks år reduceret sin formue fra 54,5 milliarder kroner til 0,1 milliarder kroner som følge af Pikettys forslag.

En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt fra Danmark. Man må forvente, at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Forslaget vil også virke stærkt hæmmende på iværksættere, som skal overveje, om de skal yde en meget stor indsats for at finde på nye ideer og omsætte dem til varer og tjenester og løbe en meget stor risiko derved, hvis stort set hele gevinsten alligevel bliver beskattet væk, hvis det går godt.

Hvis skatten indføres på EU-plan, vil det medføre kapitalflugt ud af EU. Forslaget vil have en markant negativ effekt på investeringer i ny teknologi, maskiner med videre. Det vil markant sænke produktivitet og velstand for almindelige mennesker.

Man bør være meget varsom med at udskifte en model, der genererer de skitserede gevinster. Selvfølgelig kan man ud fra politiske præferencer diskutere, hvor højt skattetrykket skal være, og hvor stor den offentlige sektor skal være. Men at udskifte grundlaget for den store velstand – markedsøkonomien – ville være en kæmpe fejl. Markedsøkonomien har via den private ejendomsret og profitmotivet vist sig at være en gigantisk motor for velstandsskabelse.

Ud over at have skabt stor velstand er de kapitalistiske lande også de lande, som har givet borgerne den største frihed til at leve deres liv i overensstemmelse med egne ønsker. Det er ikke noget tilfælde, da kapitalismen i sin essens er frivillige aftaler mellem frie borgere. Modstykket har man set i Østeuropa, hvor man prøvede at skabe et alternativ til kapitalisme og vestligt demokrati. Det har uden undtagelse ført til undertrykkelse, ufrihed og fattigdom. Og det blev forkastet af befolkningerne i Østeuropa.

(Bragt i Information d. 24. november)