Pressemeddelelse

Langt de fleste danske kommuner fører kommunal klimapolitik med lokale tiltag som blandt andet lavere hastighed på vejene. At forsøge at løse de globale klimaudfordringer med lokale løsninger kan imidlertid blive en meget dyr og ineffektiv løsning, viser ny CEPOS-analyse.

Fra 2023 og frem mod slutningen af 2025 bliver fartgrænserne i det meste af København nedsat med 10 kilometer i timen. Tiltaget forventes at kunne reducere kommunens samlede udledning med 1 procent.

”Den samfundsøkonomiske omkostning ved hastighedsnedsættelsen beregnes til 440 millioner kroner. Det inkluderer endda værdien af lavere CO2-udslip og andre miljøgevinster.  Det er en meget høj pris i forhold til den beskedne CO2-gevinst. Det er helt uden for skiven i forhold til de redskaber, landspolitikerne normalt forholder sig til,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Med en normalpris på 750 kroner pr. reduceret ton CO2 via afgiftssystemet kunne skatteborgerne have fået reduceret mindst 40 gange så meget CO2-udledning for pengene.

“Klimapolitik handler om globale problemer og bør løses på højst mulige niveau. Kommunerne bør koncentrere sig om deres kerneopgaver og må som minimum fremlægge konsekvensberegninger af deres klimatiltag,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Resumé

Når kommunerne fører klimapolitik, er det ofte dyr symbolpolitik, som skaber skadelig dobbeltregulering.

• En effektiv klimapolitik er ensartet på tværs af geografi
  Klimapolitiske mål bør nås så omkostningseffektivt som muligt. Derfor bør prisen på at udlede drivhusgasser være ensartet på tværs af sektorer, anvendelser og geografi. Kommunal klimapolitik skaber uens skyggepriser og desuden stor CO₂-lækage. 
• Kommunal klimapolitik på trafikområdet er meget dyr i forhold til klimagevinsterne
  National lovgivning indebærer, at det i forvejen er meget dyrt at sænke CO₂-udledningen fra trafikken, f.eks. ved at fremme elbiler. Det koster over 6 gange så meget (5.016 kr./ton CO₂) at fremme elbiler som den generelle CO₂-afgift (750 kr.). Yderligere kommunale initiativer i form af forbud mod fossile biler, særlige faciliteter til elbiler mv. øger omkostningen. 
• Lavere hastighedsgrænser i København koster over 400 mio.kr., inklusive klimagevinst på godt 5 mio.kr.
  Københavns Kommune er ved at sænke hastighedsgrænserne i kommunen med 10 km/t bl.a. med henvisning til klima. Kommunen har ikke fremlagt konsekvensberegninger. Notatet beregner den samlede omkostning til over 400 mio. kr. som følge af bl.a. øget rejsetid og trængsel, der overskygger små positive effekter ved mindre støj, forurening, ulykker, vejslid og klimaforandringer. Det forventes, at CO₂-udledningen falder med omkring 1 pct. En årsag til de små positive effekter er b.la., at bilkørsel i København står for 3 pct. af partikelforureningen i byen.
• CO₂-skyggepriser i København uden for skiven
  Omkostningen ved hastighedsnedsættelsen i København ligger langt over det dyreste initiativ i regeringens virkemiddelkatalog med nationale redskaber. Det dyreste nationale redskab koster 11.500 kr./ton (nedsat hastighed på motorvej) mod normalpris på 750 kr./ton. Prisen for det københavnske tiltag er usikker, men koster mindst 30.000 kr./ton – mere sandsynligt ca. 98.000 kr./ton.
• Mange andre kommuner fører klimapolitik
  København er langt fra alene om at føre klimapolitik. Kommunerne er velegnede til at løse lokale problemer, herunder problemer skabt af klimaforandringer, mens klimapolitik handler om globale problemer, der bør løses på højst mulige niveau. Kommunerne bør koncentrere sig om deres kerneopgaver og bør som minimum fremlægge konsekvensberegninger af klimatiltag.