CEPOS logo

Kommunal klimapo­litik bør ikke blive symbol­po­litik

Udgivet d.

3. september 2025 - 16:24

Debat

Bragt i Børsen d. 03. september 2025

Skrevet af Line Andersen

 

Lokal klimahandling kan godt være vigtig, samtidig med at selvstændige kommunale klimamål er symbolpolitik. Desværre blander Tue Damsø (Concito) og Thomas Uhd (Green Power Denmark) de to ting sammen i Børsen den 3. september.

Den 25. august pegede jeg i Børsen på, at kommunerne ikke er egnede til at begrænse mængden af drivhusgasser i atmosfæren gennem egne klimamål.

Stort set alle udledninger er nemlig allerede reguleret via EU’s kvotesystem og nationale afgifter. Kommunale klimamål skubber derfor blot rundt på udledningerne uden at reducere dem. Dertil kommer, at kommunal politik, som f.eks. hastighedsbegrænsninger, er ekstremt dyrt. Det skyldes, at kommunerne slet ikke har mulighed for at gennemføre en omkostningseffektiv, selvstændig grøn omstilling.

Det er vigtigt at præcisere, at jeg ikke er imod, at kommunerne arbejder med forsyning, infrastruktur, affaldshåndtering og andre lovbundne opgaver. Tværtimod er kommunerne helt centrale i at implementere de nationalt og europæisk fastlagte rammer lokalt.

Min pointe er derimod, at selvstændige klimamål, som f.eks. klimaneutralitet i en given kommune, er symbolske, mens regningen ender hos borgerne. Det er denne forskel, som Damsø og Uhd overser, men som er afgørende for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, frem for grøn symbolpolitik.

Hvorvidt kommunale klimamål skubber til national og global handling, stiller jeg mig skeptisk over for. Det svarer til at argumentere for, at jo dyrere den grønne omstilling er, des mere får vi af den. Jeg tror nærmere, at jo billigere den grønne omstilling er, des mere sandsynligt er det, at den lykkes.

Relateret artikel

Regeringens nye klimamål koster 5 mia. kr. ekstra årligt

16. juni 2026

Regeringens skærpede 2035-klimamål kan koste 5 mia. kr. ekstra om året. Da EU allerede sikrer Danmarks klimaforpligtelser, bør det danske særmål droppes.

Relateret artikel

Trængsel­s­af­gifter er en god idé, men kun med omtanke

3. juni 2026

Som udgangspunkt er det en god idé at omlægge bilafgifterne til ægte trængselsafgifter, men det kræver, at teknologien kan håndtere, at afgiften varierer med tid og sted.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.