Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen

CEPOS har opgjort udviklingen i statens personaleforbrug til ledelse og administration (omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede) for perioden fra 1. kvartal 2011 til og med 2. kvartal af 2026. De væsentligste resultater er:

• Antallet af fuldtidsstillinger indenfor ledelse og administration i staten steg markant med ca. 784 fra 1. kvartal 2011 til 2. kvartal 2026.
• Specifikt under SVM-regeringen er der kommet 029 flere administrative og ledelsesfuldtidsstillinger, hvoraf ca. 6.642 er akademikere og ledere.
• kvartal af 2026 steg antallet af administrative- og ledelsesfuldtidsstillinger med 255.
• SVM-regeringen søsatte medio 2025 et arbejdsprogram, der skulle sikre besparelser på administration på 5,5 mia. kr. årligt i 2030, hvilket isoleret set svarer til 6.500 årsværk[1].
• I første kvartal 2026 faldt antallet af statslige ledere og administratorer med 118 fuldtidsstillinger. Dermed gik udviklingen i den af SVM-regeringen ønskede retning – om end det gik alt for langsomt til at nå den ønskede reduktion på 5.500 i 2026.
• I andet kvartal 2026 kan vi som nævnt observere en stigning på 255 fuldtidsstillinger, og dermed går udviklingen igen i den forkerte retning med en samlet stigning i antallet ledere og administratorer på 137 fuldtidsstillinger i første halvår 2026.

Stigning i antallet af statslige ledere og administratorer i 2. kvartal 2026 er særligt bemærkelsesværdig set i lyset af, at der i perioden fra folketingsvalget den 24. marts 2026 og frem til den 1. juni 2026 var regeringsforhandlinger. Dermed har det politiske arbejde i folketinget og ministerierne i høj grad været sat på pause i hovedparten af 2. kvartal 2026. Dette ser dog ikke ud til at have haft en dæmpende effekt på væksten i antallet af ledere og administratorer.

Det er dog på den anden side kun en begrænset del af væksten i antallet af ledere og administratorer siden 2011 er drevet i af større konkrete politiske initiativer/beslutninger[2].

Analysen understreger således, at der er behov for et fundamentalt paradigmeskift i den førte politik og nogle langt mere håndfaste styringsredskaber, hvis ambitionen om at reducere det statslige bureaukrat skal realiseres i praksis, hvilket i udgangspunktet er en politisk målsætning for hovedparten af partierne i Folketinget.  CEPOS har derfor foreslået[3], at der indføres et loft over lønudgifterne til ledelse og administration (et såkaldt bureaukratloft), og at dette hvert år reduceres – fx med 4 procent årligt over en årrække – indtil ressourceforbruget er tilbage på niveauet i 2011, hvilket i givet fald vil tage ca. 7 år. En af fordelene ved denne model er, at politikere og embedsmænd tvinges til at synliggøre og løbende reducere de samlede administrative omkostninger. Desuden sikrer bureaukratloftet, at hvis der er behov for at udvide administrationen og antallet af ledere på ét ministerområde, må der findes modgående reduktioner på andre områder, så der ikke sker en fortsat opdrift i antallet af administratorer og ledere, hver gang der prioriteres midler nye politiske initiativer.

[1] https://fm.dk/media/hrdflhln/fleraarigt-arbejdsprogram-for-staten.pdf

[2] Se denne tidligere CEPOS-analyse for en nærmere gennemgang https://cepos.dk/artikler/staten-har-fra-2011-til-2022-oget-sit-arlige-forbrug-til-administration-og-ledelse-med-over-9-4-mia-kr/

[3] https://cepos.dk/debat/der-er-brug-for-et-bureaukratloft-i-den-offentlige-sektor/