Københavns Kommune kræver, at nye boliger som hovedregel skal være 95 m2 i gennemsnit. Reglen skal ifølge kommunen og Socialdemokratiet ”skabe bedre rammer for at fastholde børnefamilier.” , Der er imidlertid intet, der tyder på, at der er et behov for at regulere boligstørrelsen, for at efterkomme børnefamiliernes behov for store boliger.

Fordelingspolitisk Redegørelse 2019 analyserer i korte pædagogiske kapitler udviklingen i indkomster, fattigdom, formuer, ulighed og incitamenter. Det sker primært ud fra egne analyser og beregninger på Danmarks Statistiks personregistre og Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om ulighed, fordeling og incitamenter.

Analysen samler Socialdemokratiets konkrete politik-forslag og angiver effekten på velstand og BNP. Opgørelsen viser at:

Regeringens mål om én mio. grønne biler i 2030 og derefter forbud mod traditionelle biler vil medføre meget store samfundsøkonomiske omkostninger på godt 11 mia.kr. om året i gennemsnit og vil lægge beslag på over en tredjedel af det økonomiske råderum frem til 2030. Til trods for, at staten bliver nødt til at give yderligere afgiftssubsidier til grønne biler, vil bilisterne også tabe på omlægningen år for år frem til 2050. Samtidig vil effekten på klimaet være yderst beskeden, svarende til en mio. ton CO2 (eller 2 pct. af de danske udledninger) om året frem til 2030. Det viser denne CEPOS-analyse på en model for omstillingen.

Der er blevet 29 pct. flere administrative ansatte i de danske regioner, der især varetager driften af hospitalerne, siden 2007. Siden 2009 har væksten været 13 pct. Selv om der også er blevet ansat flere ”varme hænder”, dvs. personer der arbejder direkte med patienterne, så har væksten i ”kolde hænder” været større. I 2007 udgjorde de kolde hænder 6,4 pct. af det samlede antal ansatte. I 2009 udgjorde de 6,9 pct., og i dag udgør de 7,6 pct. Det er især akademikere og specialister, der er blevet flere af. Nedbragte man andelen af kolde hænder til samme niveau som i 2007, kunne man høste en besparelse på ca. 2.000 årsværk, svarende til ca. 1 mia. kr. om året. Især i Region Hovedstaden har udviklingen været markant. Her udgør de kolde hænder nu 8,4 pct. af alle ansatte. Det viser denne analyse, der ser på udviklingen i medarbejdersammensætningen i de danske regioner.

Fra 2008 til 2017 er privathospitalernes markedsandel faldet med 50 pct., så markedsandelen i dag ligger på 1,25 pct. af al offentlig finansieret aktivitet på hospitalsområdet. Det svarer til offentlige udgifter til privathospitalerne på ca. 900 mio. kr. årligt. Faldet i markedsandelen skyldes ikke, at der er blevet færre patienter, der bliver sendt til behandling på et privathospital - tværtimod. Derimod skyldes faldet sandsynligvis, at patientsammensætning på privathospitalerne har ændret sig, så der udføres flere, men billigere behandlinger. Det er nogle af resultaterne i denne analyse, der bygger videre på denne tidligere CEPOS-analyse, der viste, at privathospitalerne de seneste 10 år har sparet det offentlige for op til 1,5 mia. kr.: https://cepos.dk/artikler/reducer-regionerne-til-administrative-enheder-og-hoest-store-besparelser

Hvor ligger de bedste skoler? Dyhrs Skole i Slagelse ligger i top, og Nysted Efterskole i Guldborgsund ligger i bund, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.

I 2018 steg regelmængden i statslige love og bekendtgørelser med 2,0%. Siden 1989 er regelmængden steget med 187% — altså næsten en tredobling. I den internationale litteratur er stigende regulering sammenkoblet med lavere økonomisk vækst og i mange tilfælde også større ulighed, fordi regulering kan hæmme konkurrencen og holde lavtuddannede uden for arbejdsmarkedet.

CEPOS’ skatteekspert, analysechef Otto Brøns-Petersen giver i denne analyse et overblik over de struktur- og skattepolitiske initiativer i 2018 og kigger frem mod de økonomiske og skattepolitiske rammer og udfordringer i 2019.*

De årlige samfundsmæssige gevinster er på 2,26 mia. kr. som følge af, at registreringsafgiften blev sat ned i 2015. Den samfundsmæssige gevinst er dermed ca. 11 gange så stor som den manglende indtægt for statskassen, der er forbundet med at sænke afgiften. Dette understreger, at registreringsafgiften er en meget forvridende skat, der har stor betydning for folks adfærd og forbrugsvalg. Det viser denne analyse af afgiftsnedsættelsen i 2015, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Effekten er overraskende stor i forhold til de beregninger, som normalt lægges til grund for vurderingen af de samfundsmæssige gevinster.de. Faktisk kan registreringsafgiften helt undværes ud fra et miljøperspektiv.”

Flere velfærdsudgifter er ikke lig med større tillid til den kommunale service. Tilliden til kommunen afhænger af andre forhold, især om man generelt har tillid til andre mennesker. Borgere, der har haft kontakt til den offentlige service i kommunen har lavere tillid til kommunens indsats end borgere, der ikke har været i kontakt med det offentlige. Omvendt har offentligt ansatte og modtagere af overførselsydelser en større tillid end øvrige borgere til, at kommunen hjælper dem tilstrækkeligt, hvis de har brug for det. Det er nogle af konklusionerne i denne analyse, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik.